Bjørn elsker et sprog, der ikke kan tales - og næsten heller ikke læses

Det siger Bjørn Simonsen, som faldt over kunstsproget Ithkuil for fire år siden på YouTube. Han faldt i gryden lige på stedet og ikke er kommet op siden. Og man fornemmer det med det samme. At Bjørn Simonsen er i kategorien nørd. Med store bogstaver. Nærværende, høflig og konverserende, jovist, men altså en nørd. Hvilket han gerne bekræfter med et skævt smil, for hvor mange teenagere er det lige, der kan tale om dansk grammatik på det virkeligt dybe vand og sammenligne de grammatiske snørklerier med andre sprog. Også sprog, som ingen taler. Som f.eks. kunstsproget Ithkuil.

Bjørn Simonsen bor hos sine forældre i Hjørring og går på HF i Aalborg hver dag. Og indrømmer gerne, at Ithkuil har taget endog rigtig meget af hans tid de seneste fire år. En hobby, som han er helt og aldeles alene om i hjemmet og stort set også i Danmark, hvor vist kun et par lingvister har en perifer interesse for sproget.

- Tanken er pointen

Ithkuil blev skabt af sprogforskeren John Quijada i 2004 som et forsøg på at skabe et sprog, der er så præcist som overhovedet muligt. Uden nuancer, flertydigheder og andet forstyrrende, som vi mennesker flittigt bruger i vores daglige sprog.  Bygget op af en slags runer og tegn, som hver især har en betydning og skal bygges sammen med andre runer og tegn for at give en betydning. Og eftersom der er runer og tegn for snart sagt alt og dermed rigtig mange af dem, bliver det ualmindelig svært at konstruere ord og sætninger.

- Ithkuil virker som en gal videnskabsmands værk, og er et billede af en utopi, hvor det mere er tanken om en anden måde at udtrykke sig på end et forsøg på at skabe et nyt sprog. Og der findes endnu ikke nogen, der har lært at tale sproget, fordi det kan tage timer at konstruere en sætning, skriver Bjørn Simonsen i sin artikel i Modersmålsselskabets bog "Fra det ene sprog til det andet", som udkom fornylig.

Alligevel synes Bjørn Simonsen, at der er plads til Ithkuil i verden.

- Man lærer meget ved at beskæftige sig med andre sprog, også kunstsprog. Hvad angår Ithkuil er det fuldstændig ubrugeligt og virker mere som noget, der er konstrueret af en robot end et menneske. Fascinationen ligger i den fuldstændige orden, logik og struktur, som sproget er bygget op omkring. Tanken om et sprog, der er fuldstændig logisk og uden nuancer. Og så lærer man meget om sit eget sprog ved at beskæftige sig med andre - vores sprog er jo med til at definere, hvordan vi tænker og taler og dermed er med til at definere os som mennesker, siger han.

- Der skal også være plads til poesien

Bjørn Simonsen har de seneste år haft gang i et særdeles omfattende hobbyprojekt. Nemlig en dansk oversættelse af et grammatisk værk på over 434 tunge, tunge sider om Ithkuil på engelsk - velvidende at hans oversættelse aldrig nogensinde vil finde vej til boghandlernes hylder.

Status på det kæmpemæssige arbejde er, at han har oversat lidt over halvdelen af bogen og gerne indrømmer at være kørt lidt træt. Og har andre ting, som også trækker, f.eks. at skrive poesi i ny og næ. På dansk.

- Man kan ikke skrive digte på Ithkuil ... det er nok det værst mulige sprog til lyrik, for der er ingen tvetydigheder og ikke noget, som rimer. Det er bedre til nationaløkonomi ... og somme tider skal man lave noget andet, siger han.

Foredrag på sprogmesse

Fornylig afholdt Modersmålsselskabet sin årlige messe "Sprogense", som foregår i Bogense, heraf navnet. Og her var Bjørn Simonsen inviteret til at holde foredrag om netop Ithkuil.

- Da vi hørte, at der var en ung nordjyde, som beskæftigede sig med Ithkuil, blev vi nysgerrige. Og det endte altså med, at vi både inviterede ham til at holde to oplæg på messen og til at få en kronik med i vores nye bog om sprog, siger Michael Bach Ipsen, der er redaktør i Modersmålsselskabet og gerne uddyber.

- For det første har Ithkuil aldrig rigtig været beskrevet på dansk, og for det andet er alle måder at strukturere og formidle information på fascinerende. Og hvis man vil udtrykke noget på en måde, hvor der absolut ikke er nogen tvivl mulig, er Ithkuil rigtig godt, siger han.

Og Bjørn Simonsen var da også både beæret og stolt over både at komme med i bogen og over de to foredrag og fortsætter nørderiet med største fornøjelse. Til gengæld ved han endnu ikke, om hans fremtid skal handle om sprog, dertil er der alt for mange muligheder. Men Ithkuil ... det er altså godt. Rigtig godt.