Det har været talt ned i 20 år - nu gider de unge ikke mere

Flere og flere unge siger nej tak til at lære tysk, fransk og spansk. De mener, at engelsk er tilstrækkeligt til at dække deres voksenliv med henvisning til, at fællessproget på de sociale medier, de bruger, netop er engelsk. Den holdning giver dybe panderynker i erhvervslivet og i uddannelsessystemet, og nu vil forsøge man forsøge at ændre de unges holdning.

Iris Bergenser går i 1.g på Hjørring Gymnasium og er af den overbevisning, at naturfag er et bedre valg end sprogfag - og at engelsk er det mest anvendelige sprog. Hun har valgt bl.a. fysik og kemi, og føler ikke noget behov for at lære f.eks. tysk. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Iris Bergenser går i 1.g på Hjørring Gymnasium og er af den overbevisning, at naturfag er et bedre valg end sprogfag - og at engelsk er det mest anvendelige sprog. Hun har valgt bl.a. fysik og kemi, og føler ikke noget behov for at lære f.eks. tysk. Foto: Martél Andersen

HJØRRING:De er helt enige, eleverne fra 1.g på Hjørring Gymnasium. Om at man fint kan klare sig med engelsk i den store verden og i at deres jævnaldrende ikke gider lære flere sprog.

- Engelsk er det største sprog i verden, og jeg tror, at de andre sprog vil uddø, siger Niclas Christensen.

Han suppleres af Johan Thaysen.

- Folk gider heller ikke lære nye sprog. Der er alt for meget arbejde med det, siger han.

Leonora Lykkegaard runder af.

- Naturfagene giver mange flere jobmuligheder end tysk og spansk ... de kan helt enkelt bruges til mere, siger hun.

- Jeg kan meget bedre lidt engelsk end tysk, og tror, at andre sprog end engelsk kommer til at uddø, siger Niclas Christensen, der går i 1.g på Hjørring Gymnasium. Dermed er han på linje med mange af sine studiekammerater, der i stigende grad fravælger bl.a. tysk som fremmedsprog. <i>Foto: Martél Andersen</i>

- Jeg kan meget bedre lidt engelsk end tysk, og tror, at andre sprog end engelsk kommer til at uddø, siger Niclas Christensen, der går i 1.g på Hjørring Gymnasium. Dermed er han på linje med mange af sine studiekammerater, der i stigende grad fravælger bl.a. tysk som fremmedsprog. Foto: Martél Andersen

Og dermed bekræfter de en tendens, som i flere år har bekymret i uddannelsessystemet og i erhvervslivet. Nemlig at fremmedsprogene tysk, fransk og spansk i stigende grad fravælges - både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på landets seminarier og på universiteterne.

Ikke nok at kunne bestille en øl og sige shit og fuck

Ifølge rektor på Hjørring Gymnasium, Elsebeth Austin, er der flere årsager til det hun kalder for en egentlig sprogkrise.

- Vi har i 20 år opfordret de unge til at skifte fra humanistiske fag til naturfagene, og det er nu slået igennem. Og så har vi haft 20 år med sociale medier, hvor de unge har fået en opfattelse af, at engelsk nærmest er det eneste sprog, der duer. Og det er helt enkelt forkert. Hvis man vil arbejde med mennesker i andre lande er man nødt til at kende både deres sprog og kultur, ellers bliver samværet og kommunikationen mangelfuld. Det kan f.eks. koste eksportordrer, hvis man ikke kan udtrykke sig ordentligt, siger hun og peger på en anden misforståelse, som rigtig mange danskere går rundt med.

Rektor på Hjørring Gymnasium, Elsebeth Austin, har flere forklaringer på, hvorfor det står sløjt til med sprogfagene i Danmark. - Vi har i 20 år talt sprogfagene ned til fordel for de naturfaglige fag. Og så er de unge blevet vant til engelsk på de sociale medier ... men det er et klemt og unuanceret engelsk og det er de ikke bevidste om, siger hun. <i>Foto: Martél Andersen</i>

Rektor på Hjørring Gymnasium, Elsebeth Austin, har flere forklaringer på, hvorfor det står sløjt til med sprogfagene i Danmark. - Vi har i 20 år talt sprogfagene ned til fordel for de naturfaglige fag. Og så er de unge blevet vant til engelsk på de sociale medier ... men det er et klemt og unuanceret engelsk og det er de ikke bevidste om, siger hun. Foto: Martél Andersen

- Mange tror, at de taler et godt engelsk, men det gør de altså ikke. Det er overhovedet ikke nok at kunne bestille en øl på en bar og kunne sige shit og fuck på passende steder. Sprog er også kultur, og der opstår mange misforståelser, fordi vi som danskere ikke ved, hvordan man udtrykker sig ordentligt. Bl.a. mangler vi ord og begreber som "please", "bitte" og "s'il vous plait", siger hun.

Sprogenes sidste udkald

  • Kun 10 procent af eleverne på STX vælger en sproglig studieretning
  • I Folkeskolen kan fransk kun vælges i nogle få, store byer - og stort set ikke i provinsen
  • Der er generel mangel på tysklærere, hvorfor undervisningen ofte varetages af andre faglærere

Elsebeth Austin, rektor på Hjørring Gymnasium

Formanden for DI i Vendsyssel og administrerende direktør i Fynbo Foods A/S, Richard Fynbo er enig.

- Samlet set øger man muligheden for at lykkes med sin eksport gevaldigt ved at gøre den nødvendige indsats, herunder at have de rigtige sprogkompetencer. Og her er folkeskolen en begyndelse, men slet ikke nok. Hvis man vil have reelle sprogkompetencer er det vigtigt at fortsætte med sprog i gymnasiet - og det kræver selvfølgelig, at udbuddet er der i folkeskolen, så man har fundamentet på plads, siger han.

Richard Fynbo er administrerende direktør på Fynbo Foods A/S og er formand for Dansk Industri i Nordjylland. Han slår på nødvendigheden af, at de unge lærer sprog, ganske enkelt fordi der er brug for netop de kompetencer i erhvervslivet. <i>Privatfoto</i>

Richard Fynbo er administrerende direktør på Fynbo Foods A/S og er formand for Dansk Industri i Nordjylland. Han slår på nødvendigheden af, at de unge lærer sprog, ganske enkelt fordi der er brug for netop de kompetencer i erhvervslivet. Privatfoto

En del af eksporten hos Fynbo Foods A/S går til Japan, hvilket har betydet, at Richard Fynbo har ansat en japaner i salgsafdelingen - simpelthen for at være sikker på, at der ikke opstår sproglige og kulturelle misforståelser.

En fortælling om, at sprog ikke fører til noget

Fornylig udkom rapporten "Følgegruppens statusrapport for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet", en rapport, som Elsebeth Austin har været med til at udfærdige.

- Rapporten fortæller at fransk næsten er forsvundet i folkeskolen, at det i stigende grad er svært at finde tysklærere og at det ofte er lærere fra andre fag, der overtager undervisningen. Årsagen er bl.a. at der er en fortælling blandt de unge om at sprog ikke fører til noget, om at man bliver arbejdsløs, hvis man vælger sprog. Og det er en fortælling, der kommer fra folkeskolen selv, fra forældrene og fra de unge selv, siger hun.

Konference om "Sprogenes sidste udkald"

Derfor er Elsebeth Austin medarrangør af konferencen "Sprogenes sidste udkald" som finder sted i Aalborg torsdag 17. november. Her mødes repræsentanter fra uddannelsessystemet og det lokale erhvervsliv for at diskutere hvordan man kan højne interessen for sprog.

Det er det regionsstøttede "Det Nordjyske Fremmedsprogspanel", der står bag konferencen, som er den første af sin slags i regionen. Elsebeth Austin har i mange år været engageret i udviklingen af og søgningen til fremmedsprog og er bl.a. de danske gymnasierektorers repræsentant i en statslig gruppe, som arbejder med en national sprogstrategi ligesom hun sidder i Danske Gymnasiers Sproggruppe og i Det Nationale Center for fremmedsprog.

- Formålet med konferencen er at højne bevidstheden om, at der i høj grad er et problem, som vi er nødt til at forholde os til. Vi skal ikke tale naturvidenskaben ned men sprogene op og gøre op med de unges  forestilling om, at verden er blevet mindre, bare fordi de ser TikTok-videoer på engelsk. Faktum er, at verden er blevet større og det skal vi rent sprogligt forholde os til. Ellers vil det gå ud over vores samarbejde og samhandel med andre lande og i sidste ende ramme vores økonomi, siger hun.

Fokus på en national sprogstrategi

  • I 2018 nedsatte den daværende regering en arbejdsgruppe, som skulle sætte fokus på en "Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet". Det har udarbejdet en kortlægning af status på fremmedsprog i  folkeskoler, på ungdomsuddannelser og på seminarier og universiteter - og har konkluderet en generel dalende interesse, som der bør sættes fokus på fremover.
  • Arbejdsgruppen har 25 medlemmer, alle centralt placeret i uddannelsessystemet fra bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og uddannelsesinstitutioner fra hele landet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.