Det har været talt ned i 20 år - nu gider de unge ikke mere
Flere og flere unge siger nej tak til at lære tysk, fransk og spansk. De mener, at engelsk er tilstrækkeligt til at dække deres voksenliv med henvisning til, at fællessproget på de sociale medier, de bruger, netop er engelsk. Den holdning giver dybe panderynker i erhvervslivet og i uddannelsessystemet, og nu vil forsøge man forsøge at ændre de unges holdning.
HJØRRING: De er helt enige, eleverne fra 1.g på Hjørring Gymnasium. Om at man fint kan klare sig med engelsk i den store verden og i at deres jævnaldrende ikke gider lære flere sprog.
- Engelsk er det største sprog i verden, og jeg tror, at de andre sprog vil uddø, siger Niclas Christensen.
Han suppleres af Johan Thaysen.
- Folk gider heller ikke lære nye sprog. Der er alt for meget arbejde med det, siger han.
Leonora Lykkegaard runder af.
- Naturfagene giver mange flere jobmuligheder end tysk og spansk ... de kan helt enkelt bruges til mere, siger hun.
Og dermed bekræfter de en tendens, som i flere år har bekymret i uddannelsessystemet og i erhvervslivet. Nemlig at fremmedsprogene tysk, fransk og spansk i stigende grad fravælges - både i folkeskolen, på ungdomsuddannelserne, på landets seminarier og på universiteterne.
Ikke nok at kunne bestille en øl og sige shit og fuck
Ifølge rektor på Hjørring Gymnasium, Elsebeth Austin, er der flere årsager til det hun kalder for en egentlig sprogkrise.
- Vi har i 20 år opfordret de unge til at skifte fra humanistiske fag til naturfagene, og det er nu slået igennem. Og så har vi haft 20 år med sociale medier, hvor de unge har fået en opfattelse af, at engelsk nærmest er det eneste sprog, der duer. Og det er helt enkelt forkert. Hvis man vil arbejde med mennesker i andre lande er man nødt til at kende både deres sprog og kultur, ellers bliver samværet og kommunikationen mangelfuld. Det kan f.eks. koste eksportordrer, hvis man ikke kan udtrykke sig ordentligt, siger hun og peger på en anden misforståelse, som rigtig mange danskere går rundt med.
- Mange tror, at de taler et godt engelsk, men det gør de altså ikke. Det er overhovedet ikke nok at kunne bestille en øl på en bar og kunne sige shit og fuck på passende steder. Sprog er også kultur, og der opstår mange misforståelser, fordi vi som danskere ikke ved, hvordan man udtrykker sig ordentligt. Bl.a. mangler vi ord og begreber som "please", "bitte" og "s'il vous plait", siger hun.
- Kun 10 procent af eleverne på STX vælger en sproglig studieretning
- I Folkeskolen kan fransk kun vælges i nogle få, store byer - og stort set ikke i provinsen
- Der er generel mangel på tysklærere, hvorfor undervisningen ofte varetages af andre faglærere
Formanden for DI i Vendsyssel og administrerende direktør i Fynbo Foods A/S, Richard Fynbo er enig.
- Samlet set øger man muligheden for at lykkes med sin eksport gevaldigt ved at gøre den nødvendige indsats, herunder at have de rigtige sprogkompetencer. Og her er folkeskolen en begyndelse, men slet ikke nok. Hvis man vil have reelle sprogkompetencer er det vigtigt at fortsætte med sprog i gymnasiet - og det kræver selvfølgelig, at udbuddet er der i folkeskolen, så man har fundamentet på plads, siger han.
En del af eksporten hos Fynbo Foods A/S går til Japan, hvilket har betydet, at Richard Fynbo har ansat en japaner i salgsafdelingen - simpelthen for at være sikker på, at der ikke opstår sproglige og kulturelle misforståelser.
En fortælling om, at sprog ikke fører til noget
Fornylig udkom rapporten "Følgegruppens statusrapport for Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet", en rapport, som Elsebeth Austin har været med til at udfærdige.
- Rapporten fortæller at fransk næsten er forsvundet i folkeskolen, at det i stigende grad er svært at finde tysklærere og at det ofte er lærere fra andre fag, der overtager undervisningen. Årsagen er bl.a. at der er en fortælling blandt de unge om at sprog ikke fører til noget, om at man bliver arbejdsløs, hvis man vælger sprog. Og det er en fortælling, der kommer fra folkeskolen selv, fra forældrene og fra de unge selv, siger hun.
Konference om "Sprogenes sidste udkald"
Derfor er Elsebeth Austin medarrangør af konferencen "Sprogenes sidste udkald" som finder sted i Aalborg torsdag 17. november. Her mødes repræsentanter fra uddannelsessystemet og det lokale erhvervsliv for at diskutere hvordan man kan højne interessen for sprog.
Det er det regionsstøttede "Det Nordjyske Fremmedsprogspanel", der står bag konferencen, som er den første af sin slags i regionen. Elsebeth Austin har i mange år været engageret i udviklingen af og søgningen til fremmedsprog og er bl.a. de danske gymnasierektorers repræsentant i en statslig gruppe, som arbejder med en national sprogstrategi ligesom hun sidder i Danske Gymnasiers Sproggruppe og i Det Nationale Center for fremmedsprog.
- Formålet med konferencen er at højne bevidstheden om, at der i høj grad er et problem, som vi er nødt til at forholde os til. Vi skal ikke tale naturvidenskaben ned men sprogene op og gøre op med de unges forestilling om, at verden er blevet mindre, bare fordi de ser TikTok-videoer på engelsk. Faktum er, at verden er blevet større og det skal vi rent sprogligt forholde os til. Ellers vil det gå ud over vores samarbejde og samhandel med andre lande og i sidste ende ramme vores økonomi, siger hun.
- I 2018 nedsatte den daværende regering en arbejdsgruppe, som skulle sætte fokus på en "Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet". Det har udarbejdet en kortlægning af status på fremmedsprog i folkeskoler, på ungdomsuddannelser og på seminarier og universiteter - og har konkluderet en generel dalende interesse, som der bør sættes fokus på fremover.
- Arbejdsgruppen har 25 medlemmer, alle centralt placeret i uddannelsessystemet fra bl.a. Kommunernes Landsforening, Dansk Industri og uddannelsesinstitutioner fra hele landet.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.
