Efterskoler

Godt nyt til unge madnørder - Gastronomien rykker et trin op på efterskole

Nyt køkken skal skabe grundlag for planlægning og afvikling af større og mindre madevents ud af huset

Det nye køkken skal sætte skub i Gastrolinjen hos Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole.
Det nye køkken skal sætte skub i Gastrolinjen hos Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Foto: Halvorsminde

Opdateret 28. marts 2023 kl. 19:08

HJØRRING: - Det er en dejlig blåstempling af, at vi laver et vigtigt pædagogisk arbejde med vores unge mennesker, der ikke nødvendigvis skal rende samme vej alle sammen.

Det siger forstander Jens Beermann på Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole. Skolen har netop fået støtte fra Tietgenfonden til projektet "Køkkenfaciliteter til GastroEvent" - nærmere bestemt 800.000 kr.

Det samlede budget for køkken-projektet er 1,1 mio. kr.

- Det er en god inspiration til de unge mennesker til at blive dygtige med deres hænder, påpeger Jens Beermann.

Gastro-projektet er led i en større plan om at opkvalificere studieretningen Gastronomi på skolen. Her vil de kommende elever lære at planlægge, koordinere og arrangere forskellige events med maden i fokus samt nørde og eksperimentere med madlavning.

Madevents ud af huset

For at rekruttere flere elever til studieretningen GastroEvent vil skolen i et nyindrettet og tidssvarende køkken med have mulighed for at øge både kvantitet og kvalitet i produktion og samarbejde. Og det er i tråd med de drømme, der er om at løfte faget og dermed interessen for det.

Brug af sæsonernes råvarer, tilberedningsmetoder og nye food trends er noget af det, der nu skal fokus på. Foto: Halvorsminde

I et kombineret gastrokøkken og undervisningslokale vil skolen skrue op for elevernes medbestemmelse og engagement og lade hænder og hoved arbejde sammen. Der skal være fokus på et fællesskab om en praksisfaglighed, som består af idégenerering, planlægning og afvikling af større og mindre madevents ud af huset samt grundlæggende kendskab til sæsonernes råvarer, tilberedningsmetoder og nye food trends – alt sammen i et bæredygtigt perspektiv.

Med nye køkkenfaciliteter kan skolen tilbyde de kommende elever på studieretningen en kreativ introduktion til madens verden og bygge bro til erhvervsuddannelserne med henblik på at få flere unge til at uddanne sig som fremtidens kokke og madnørder.

Interesse for kloge hænder

Der er i øjeblikket mangel på dygtige kokke og tjenere inden for hotel- og restaurationsbranchen. Det er særligt et problem set i lyset af, at at hele restaurationsbranchen og befolkningens generelle interesse for gastronomiske oplevelser er i vækst.

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole har valgt at have ekstra fokus på håndværk, og skolen lader de praktiske fag gå hånd i hånd med de boglige. Det gør sig også gældende på studieretningen GastroEvent.

Skolens vision er at få endnu flere unge til at få interesse for branchen. Faciliteterne i produktionskøkkenet var ikke længere tidssvarende i forhold til drømmen om at løfte faget yderligere. Et nyt køkken indgår desuden i en større, grøn visionsplan for skolen.

Forstander Jens Beermann glæder sig over støtten fra Tietgenfonden. Foto: Bente Poder

Forstander Jens Beermann afslører, at det faktisk var Tietgenfonden selv, der opfordrede skolen til at søge.

- Så det gjorde vi da, og glæder os til at supplere med tilskud fra andre fonde og egne midler. Tak!, lyder det fra den glade forstander.

Flere ideer og drømme

Halvorsminde Efterskole og Fri Fagskole har for nyligt købt en mark på cirka 20 hektar som led i en grøn fremtidssikring af skolen. 

Her i foråret plantes 10 hektar fredskov, og derudover drømmer skolen om at etablere et økologisk mini-landbrug med tilhørende skovhave. Det gør de for at få flere unge mennesker ud at opleve naturen og for at opnå en høj grad af selvforsyning af råvarer på skolen. 

Fremtidens kokke og tjenere vil på Halvorsminde blive præsenteret for ”fra jord til bord” princippet, og målet er, at de vil få forståelse for ressourcer og bæredygtig mad, som harmonerer med den grønne omstilling og FN’s verdensmål.

Skolen ønsker at gøre kokkefaget og madkunsten attraktivt igen for unge at beskæftige sig med. 

Fremtidens kokke og tjenere vil på Halvorsminde blive præsenteret for ”fra jord til bord” princippet, og målet er, at de vil få forståelse for ressourcer og bæredygtig mad, som harmonerer med den grønne omstilling og FN’s verdensmål. Foto: Halvorsminde

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden