IT-milliardær i spidsen for universitetet

Forhenværende minister Christine Antorini og hospitalsdirektør Anne Ja­strup Ok­kels er nye eksterne medlemmer af AAU's bestyrelse.

Direktør André Rogaczewski fra Netcompany. <i>Foto: Henrik Bo</i>

Direktør André Rogaczewski fra Netcompany. Foto: Henrik Bo

Det bliver den 54-årige it-milliardær André Rogaczewski, der afløser tidligere minister Lene Espersen som bestyrelsesformand for Aalborg Universitet. 

- Jeg er ydmyg, stolt og glad, siger André Rogaczewski, der ser det som sin vigtigste formandsopgave at være med til at udvikle - og udbrede kendskabet til - AAU's stærkeste områder.

- Vi laver rigtig gode ingeniøruddannelser, og vi er nogle af de bedste på europæisk plan, måske endda på verdensplan, i forhold til PBL - altså problembaseret læring - hvor man ikke bare lærer ved at sætte sig ned, men ved at løse problemer i fællesskab og i tæt samarbejde med erhvervsvirksomheder og hinanden, siger André Rogaczewski, der kalder AAU et fyrtårn for, hvor andre universiteter skal bevæge sig hen, når det kommer til at producere dygtige kandidater, der er relevante for erhvervslivet.

- Aalborg Universitet er en utrolig vigtigt institution for Danmark, fordi universitetet viser vejen for, hvordan studerende kan blive færdige på normeret tid, hvordan man kan skabe et studiemiljø, hvor unge mennesker faktisk føler sig inkluderet og er integreret - og hvor de både er glade og stolte over at have været der og rent faktisk får et godt liv, siger Andre Rogaczewski, der vil gøre en indsats for at få den fortælling videre ud - også for at kunne tiltrække endda flere studerende.

- Der er vi jo lidt nordjyske; én ting er, at vi gør det godt, en anden ting er, om vi er lige så gode til at fortælle om det, siger formanden, der har været medlem af AAU's bestyrelse siden 2016. 

Samtidig med hans "forfremmelse" til formand er rektor Per Michael Johannesen netop blevet udpeget til en ny seks-årig periode, og André Rogaczewski ser behovet for, at AAU med to mænd på topposterne får en bestyrelse, der også vil afspejle både diversitet og mangfoldighed.

- Når man vælger en mand som formand, skal man gerne gå efter, at der er meget toneangivende kvinder i bestyrelsen, siger Andre Rogaczewski på et tidspunkt, hvor de øvrige navne ikke var offentliggjort.

AAU melder her til formiddag ud, at tidligere folketingsmedlem og minister Christine Antorini 1. juli indtræder i bestyrelsen, som en måned senere også får hospitalsdirektør Anne Jastrup Okkels som medlem. Som medarbejderrepræsentant er Lene Horn, fundraiser ved Institut for Datalogi ved Det Tekniske Fakultet for IT og Design, valgt.

Tidligere minister Christine Antorini  er nyt medlem bestyrelsen og siger til AAU, at hun ser universitets tilgang til undervisning, den problembaserede læring og det tætte samarbejde med erhvervslivet som en tilgang, der ligger helt i forlængelse af det syn på uddannelse og forskning, hun har arbejdet for i de mange år. <i>@ Peter Mørk</i>

Tidligere minister Christine Antorini  er nyt medlem bestyrelsen og siger til AAU, at hun ser universitets tilgang til undervisning, den problembaserede læring og det tætte samarbejde med erhvervslivet som en tilgang, der ligger helt i forlængelse af det syn på uddannelse og forskning, hun har arbejdet for i de mange år. @ Peter Mørk

Den tidligere næstformand Lars Raadkjær Enevoldsen, Senior Vice President i Kamstrup A/S, er genudpeget som bestyrelsesmedlem, mens Stener Kvinnsland, speciallæge i onkologi og professor emeritus ved Bergen Universitet, udtræder af bestyrelsen, hvor historiker Henrik Tvarnø og den nu tidligere direktør for Aalborg Havn, Claus Holstein, er de øvrige medlemmer.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.