Over 100 flere pladser på pædagogstudiet

De nordjyske kommuner vil øge antallet af pladser på pædagogstudiet markant

UCN' udbyder Nordjyllands største uddannelse - nemlig pædagoguddannelsen, hvor 517 netop er blevet optaget. Uddannelsen kan læses i både Aalborg, Hjørring og Thisted. Arkivfoto: Henrik Bo
UCN' udbyder Nordjyllands største uddannelse - nemlig pædagoguddannelsen, hvor 517 netop er blevet optaget. Uddannelsen kan læses i både Aalborg, Hjørring og Thisted. Arkivfoto: Henrik Bo Foto: Henrik Bo

Opdateret 26. marts 2022 kl. 20:23

NORDJYLLAND: Kommunerne og regionerne får brug for alle de varme hænder, der kan skaffes i de kommende år. Ungdomsårgangene bliver små, og samtidig bliver der til stadighed flere ældre, så der bliver kamp om at sikre den nødvendige arbejdskraft i fremtidens Danmark.

Det er ikke mindst set i det lys, at de 11 nordjyske kommuner på fredagens møde i KKR Nordjylland har godkendt at indstille en kraftig opdimensionering af pædagoguddannelsen i Nordjylland på 20 pct.

Helt konkret betyder det for pædagoguddannelsen på UCN en udvidelse af antal studiepladser fra 517 til 620.

Det oplyser KKR Nordjylland i en pressemeddelelse.

Processen op til fredagens møde har foruden de 11 kommuner også involveret de forskellige parter på området, det vil sige de faglige organisationer, professionshøjskolen UCN og Region Nordjylland.

Men én ting er at beslutte sig for at øge antallet af studiepladser. Noget andet er at sikre, at de bliver fyldt ud. Og de senere år er interessen for at søge ind på pædagoguddannelserne i Danmark ikke just eksploderet.

Siden 2017 har antallet af pædagogstuderende således været svagt fældende, viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Det er man klar over i Nordjylland, hvor både kommuner, region, uddannelsessted og fagforening har givet hinanden hånd på at sikre rekruttering til uddannelsen, så de mange nye pladser bliver fyldt op.

Vi kan se, at vi er presset på rekruttering generelt.
Thomas Kastrup-Larsen, borgmester i Aalborg
Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S). Foto: Henrik Bo

- Vi har allerede stor fokus på rekruttering i KKR Nordjylland, herunder både til de kommunale velfærdsområder men også til vores nordjyske virksomheder. Vi kan se, at vi er presset på rekruttering generelt, så derfor vil vi gøre det, vi kan for at sikre, at vi handler i tide, siger Aalborg-borgmester Thomas Kastrup-Larsen (S), som er formand for KKR Nordjylland.

Det er Jammerbugt-borgmester og næstformand i KKR, Mogens Christen Gade (V), meget enig i.

- Der er rift om den kvalificerede arbejdskraft her og nu – men sandsynligvis også på sigt. Vi ser ind i faldende ungdomsårgange, stigende alder blandt vores medarbejdere og støt voksende pres på vores institutioner grundet flere borgere, der har brug for vores tilbud. Derfor vil vi i KKR Nordjylland være på forkant med udviklingen og sikre, at vi har de medarbejdere som vi har brug for, siger han.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden