Nu skal skolefravær ned: Kommune ansætter socialrådgivere

Stigning i elever med bekymrende fravær får Aalborg Kommune til at gå nye veje

Trods mange indsatser på området er der fortsat 240 elever i Aalborg, der har et bekymrende højt fravær.
Trods mange indsatser på området er der fortsat 240 elever i Aalborg, der har et bekymrende højt fravær. @ Henrik Bo

Opdateret 24. maj 2022 kl. 13:16

AALBORG: Nu skal der gøres noget ved det stigende antal elever, der ikke går i skole. Det mener man i Aalborg Kommune, hvor børne- og undervisningsudvalget netop har nikket ja til at ansætte syv skolesocialrådgivere, der skal styrke indsatsen i forhold til de børn, der har et bekymrende højt fravær.

- Det giver os en mulighed for at lave en tidlig indsats i forhold til skolevægring, der er et af de hurtigst voksende problemer, vi har lige nu. Og det er vi nødt til at gøre noget ved, for ellers ender det med at blive endnu værre. Og det her ser ud til at være den løsning, der giver en bedste virkning, siger børne- og ungerådmand Morten Thiessen (K).

Ifølge den seneste opgørelse var der i oktober 2021 240 elever med så meget fravær, at det defineres som bekymrende, og derfor har man også tidligere iværksat forskellige tiltag for at bringe det antal ned. Blandt andet ved hjælp af et særligt indsatsteam i Aalborg Øst, et tilbud til børn og unge med angst samt et Lær-for-livet-projekt for 60 udsatte børn og unge. Men det ser desværre ikke ud til at have haft den forventede effekt, og derfor er børn- og ungeforvaltning og job- og velfærdsforvaltningen gået sammen om en ny tværfaglig indsats.

- Ideelt set håber vi selvfølgelig, at vi får stoppet væksten i antallet af børn, der har skolevægring. Men vi vil også gerne blive klogere på, hvad det er, der kan udløse det. For håbet er jo, at vi kommer helt væk fra at have det her problem. For det er jo ikke noget, man har haft traditionelt i det omfang, vi har det nu, forklarer Morten Thiessen.

Borgmester Thomas Kastrup-Larsen og det ny byråd i Aalborg kommune ved konstitueringb. ¬ Aalborg17 November 2021 ¬ Foto LarsPauli Foto: Lars Pauli

Flere årsager

Årsagerne til at et barn, ikke kommer i skole kan være flere ting for eksempel problemer i hjemmet, men der kan også være børn, der ikke magter en hel skolesdag på grund af adhd, angst eller andre alvorlige udfordringer.

- Hvad er det, I regner med, de ny socialrådgivere kan i den her sammenhæng?

- Primært at samtale med børene, så de ikke finder det nødvendigt at blive væk fra skolen, og finde ud af, om der er nogle familiære sammenhænge eller nogel andre sociale indikatorer, man kan skrue lidt på for at de kan være i det skoletilbur, de nu engang har, siger Morten Thiessen.

Han understreger, at børnenes familier naturligvis også skal inddrages i arbejdet. Men det bertyder ikke, at man skal være nervøs, hvis man bliver kontaktet af en af de ny skolesocialrådgivere.

- Det har er jo ikke en form for kommunal sagsbehandling. Det er en skoleindsats, så det er hel normal støtte til elever, der har brug for det, forklarer han.

Pengene til det ny tiltage kommer blandt andet fra det indsatsteam, der indtil nu har været på området, og de syv socialrådgivere fordeles således, at der er to i hver af de tre familiegrupper samt en, der er tilknyttet specialgruppen, som har fokus på de skoletilbud, der findes i forhold til elever med særlige behov.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden