Overraskelse i kvote 2: Her er uddannelserne, de unge vil have
De unge har i langt højere grad end tidligere søgt ind på de økonomiske uddannelser. Måske på grund af en usikker verden, vurderer prorektor
Opdateret 16. marts 2025 kl. 07:05
Foråret er så småt ved at være her - og dermed også ansøgningsfristen for kvote 2.
Deadline for at søge ind på en videregående uddannelse via kvote 2 lå nemlig klokken 12 lørdag middag.
Og Aalborg Universitet kan tydeligt se en tendens allerede nu, skriver de i en pressemeddelelse.
Søger man ind på en videregående uddannelse, kan man søge ind på kvote 1 eller på kvote 2.
Søger man ind på kvote 1, bliver man vurderet ud fra det samlede karaktergennemsnit fra den gymnasiale eksamen. I så fald har man ansøgningsfrist 5. juli klokken 12 middag.
Ved kvote 2 bliver man vurderet på et bredere grundlag, som for eksempel relevant erfaring. Der kan være flere forskellige grunde til at søge kvote to. Eksempelvis hvis man ikke har en adgangsgivende gymnasial uddannelse, eller hvis man er i tvivl på grund af et højt karaktergennemsnit på uddannelsen. I så fald var ansøgningsfristen 15. marts klokken 12 middag.
Aalborg UniversitetFor selvom de har modtaget cirka det samme antal ansøgere som sidste år, har ansøgningerne fordelt sig anderledes end de plejer - flere har nemlig valgt at søge ind på de økonomiske uddannelser.
Eksempelvis på den internationale bacheloruddannelse i erhvervsøkonomi. Her er antallet af unge, der har ansøgt den som førsteprioritet, mere end fordoblet siden sidste år.
Usikker verden
Skal man komme med et bud på, hvorfor de unge har søgt, som de har gjort, skal man kigge på den verdenssituation, vi står i, fortæller Anne Marie Kanstrup, prorektor på Aalborg Universitet i pressemeddelelsen.
- Det er en usikker verden, hvor der på kort tid er kommet mange store spørgsmål op at vende. Økonomiuddannelserne er for alle, der er interesserede i erhvervsliv og samfundsforhold.
- Der kan være flere årsager til uddannelsernes popularitet, men en af forklaringerne kan være, at de unge leder efter svar og måder at analysere verden på, som de her fag kan være med til at give dem, forklarer hun.
Anne Marie Kanstrup peger i øvrigt på, at der er stor jobsikkerhed inden for de økonomiske uddannelser.
Ifølge Aalborg Universitets foreløbige tal, har de modtaget 8068 ansøgninger i kvote 2.
Den sidste frist for at søge ind på en videregåede uddannelse er via kvote 1, der har deadline 5. juni klokken 12. Alle ansøgere - også dem i kvote 2 - får svar på ansøgningerne 28. juli.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.