Udsigt til fortsat lange leveringstider på især elbiler - og stigende priser

Det blevet hverdag herhjemme, hvor den store mangel på især semikonduktor-chips, som fylder meget i bilernes elektronik, har sat sit præg på bilbranchen. I første kvartal af i år kom der således nummerplader på rekord-få biler.

Det er nemlig en krise, som formentlig varer til udgangen af 2023, og hvor der ydermere er store prisstigninger på vej på især elbiler. Sådan lyder meldingen fra Rene Tønder, som er brancheekspert, ejer og direktør for analysefirmaet AutoInc.

- Vi har et problem med både mikrochips og krigen i Ukraine. Det er en dobbelt-lussing. Selv om der skulle blive fred i Ukraine, så tager det rigtig langt tid at komme tilbage igen, siger Rene Tønder.

I forvejen var de forsyningskæder af dele, der normalt leveres lige til tiden på de store fabrikker, ramt. Det er især elbilerne, da der er mangel på mange af de råstoffer, som bruges i batterierne. Med krigen fik krisen et ekstra løft. I Ukraine produceres ikke alene ledningsnet til en lang række bilproducenter, 70 pct. af den neon-gas, der bruges til de svejseapparater, man anvender i produktionen af semikonduktorer, kommer også herfra.

Eftertragtede råstoffer

Det hele forstærkes yderligere Kina, hvor store dele af Shanghai er lukket ned pga. corona.

Når de forsyningskæder, som skal levere dele til bilindustrien går i stå, slår det hurtigt igennem. Det har især ramt tyske producenter som VW-koncernen, BMW, Mercedes og Ford, som får mange varer fra Østeuropa, og som i flere omgange har standset produktionen midlertidigt.

Således er visse modeller leveret uden adaptiv fartpilot eller andet udstyr, mens Ford fabrikkerne i USA sender biler afsted uden chips til mindre vitale dele som aircondition på bagsædet eller den elektriske bagklap, og så eftermonterer dette.

De nye tider slog senest igennem i denne uge, hvor Renault uden varsel har hævet prisen på den helt nye elektriske Megane E-Tech med 26.000 kr. og den slags prisstigninger kommer der flere af.

René Tønder peger på, at nikkel, litium og kobolt, som er nogle af de vigtigste råstoffer i et bilbatteri, nemlig på kort tid steget med henholdsvis 250 pct., 300 pct. og hele 400 pct.

- Bilfabrikkerne tjener ikke nok til kunne absorbere det, så regningen sendes videre. Det begynder at komme nu, og det vil vi komme se mere af. Så vi skal vænne os til, at biler bliver dyrere. Det gælder hele vejen rundt. Og det gælder især batteri-biler, siger Rene Tønder.

Han peger på, at almindelige biler også stiger, fordi bl.a. stål, gummi og jern bliver dyrere. Det har vi allerede set herhjemme, hvor en del modeller, som f.eks. Opel Mokka er steget med 35.000 kr. siden nytår.

Nogle venter

Men elbilerne vil stige mest.

- Der bliver en større forskel mellem konventionelle biler og elbiler, i hvert fald i en periode. Det bliver interessant at se, hvordan det påvirker markedet. Hvis batteri-bilerne stiger meget, kan de så sælges, og hvor grønne er vi så? spørger Rene Tønder.

- Folk vil gerne over i elbiler. Men hvis der kommer forsinkelser, så kan der være nogle som tager et par år mere i deres egen bil eller køber en lille bil, som en Toyota Yaris, og så venter et par år, konstaterer Rene Tønder

Den positive side er, at danskerne med en bilpark på bare ni år i gennemsnit, har en af de yngste i Europa. Stigende inflation giver på den anden side også mindre efterspørgsel og dermed bilfabrikkerne en mulighed for at hente lidt af det forsømte.

Sideløbende er andre mekanismer i gang. Leveringskrisen betød allerede i fjor, at f.eks. VW producerede 30 pct. færre biler i 2021 end forventet. Alligevel blev resultatet ikke så slemt, fordi bilkoncernen koncentrerede sig om de modeller, man tjente penge på, hvilket også gælder en række andre producenter. Det forklarer også hvorfor det i dag hos en mange producenter kun er muligt at bestille visse modeller.

- De fleste fabrikker tjener flest penge på de konventionelle biler, men de skal have et vis antal batteribiler for at leve op til EU-kravene. Så man kan sige, at de konventionelle biler er med til at finansiere den grønne omstilling,” siger René Tønder.

Årsager og virkning

• Leveringskæder: Covid-19 og krigen i Ukraine forstyrrer leveringen af dele til ”just-in-time”
• Semikonduktorer: Covid 19 gav øget efterspørgsel på forbrugerelektronik, hvor der indgår mange semikonduktorer. Sideløbende var der bl.a. brand og nedlukninger på flere store chips-fabrikker verden over. Mange dele som især semikonduktorer produceres i Kina. Her oplever man pt. en ny bølge af corona og lukker ned.
• Krigen i Ukraine: Ukraine er en af de største producenter af ledningsnet til biler. Her produceres også 70 pct. af den neon-gas, som bruges i verden. Neon anvendes af de svejserobotter, som producerer semikonduktors. Der hentes også råstoffer til elbiler fra Rusland, og som nu begrænses.
• Råstoffer: Stigende priser og efterspørgsel på bl.a. stål og gummi sætter markedet under pres.
  Nikkel, litium og kobolt, som indgår i batterier til elbiler er eftertragtet og findes i begrænsede mængder.