Detailhandel

Udsigt til super julehandel i Vejgaard

Penge nok på kontiene - og masser af gaver på hylderne

Der er god grund til at glæde sig. Kunderne har penge og de forrretningsdrivende er klar til at tage imod. Arkivfoto
Der er god grund til at glæde sig. Kunderne har penge og de forrretningsdrivende er klar til at tage imod. Arkivfoto Lars Pauli

AALBORG: Butikkerne i Vejgaard er for alvor kørt i stilling til årets travleste måned, og de forretningsdrivende bør kunne se frem til klingende kasseapparater og kunder med penge på lommerne.

For købekraften blandt borgerne i Vejgaard er nemlig stærkere end aldrig før, og i bydelens Handels- og Håndværkerforening tror man da også på fremgang i juleomsætningen.

- Vi er meget optimistiske i forhold til den forestående julehandel. Generelt har vi i de seneste par måneder set en tendens til stigende købelyst hos kunderne, og hvis det fortsætter, så er jeg sikker på, at vi får en rigtig fornuftig jule-omsætning, siger Hans Ole Jensen, der er formand for Vejgaard Handels- og Håndværkerforening.

- Desuden er vi i høj grad klar over, at servicen over for kunderne er ganske vigtig, og at succesen også skal måles i, om folk smiler, når de går ud af forretningerne, tilføjer han.

Det er ikke kun blandt de forretningsdrivende, der er optimisme at spore, når det handler om at skubbe hjulene i gang efter finanskrisens dæmper på detailhandlen.

- Privatkunderne har lige nu rekordhøje beløb stående på deres indlånskonti og har dermed flere penge mellem hænderne end nogensinde før. Så forudsætningen for at spendere lidt ekstra på årets julegaver må siges at være til stede, siger direktør i Spar Nord Vejgaard John Refsgaard.

Og for at skubbe yderligere gang i julehandlen har Handelsstanden netop skubbet gang i årets store julekonkurrence.

Frem til fredag 20. december er Vejgaard Handels- og Håndværkerforenings medlemsbutikker klar med en “saml-mærker konkurrence”.

Kunderne skal sikre sig et samlekort, og hver gang en kunde langer en 50’er over disken, så ryger der et mærke i samlekortet.

Når der er handlet for 400 kroner er kortet udfyldt og kan derefter afleveres i en af de konkurrencekasser, som står rundt i medlemsbutikkerne.

Og så starter man på en frisk og får dermed ekstra lodder i konkurrencen, der ender med et gavekort på 10.000 kroner til den juleheldigste m/k’er i Vejgaard.

For yderligere at stimulere handlen holdes der kuponkonkurrence med juletræer på højkant nu på lørdag og 14. december samt den efterfølgende fredag og lørdag har julemanden fået tid til at drage rundt i Vejgaard med julegodter til alle børn.

Så årets travleste tid står for døren for de lokale forretningsdrivende i Vejgaard og hos de købelystne kunder.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden