Udsigt til varme og mange af de grønne
Solskin og otte koncerter kan trække mange til Grøn Koncert
NØRRESUNDBY: For 32. sommer i træk arrangeres der Grøn Koncert i samarbejde mellem Tuborg og Muskelsvindfonden, og søndag kommer karavanen til ”Trekanten” ved Hvorup Kirkevej, Nørresundby.
Som altid er der et tætpakket musikprogram, hvor der veksles mellem to scener hele dagen og aftenen.
Otte gange kan der præsenteres nye navne på scenerne med Lågsus som de første til at sparke gang i festen. Bag dette navn står de to populære P3-værter Nicholas Kawamura og Pelle Peter Jensen. Med sig har de gæster fra den danske dancehall- og hiphopscene.
Årets danske mandlige sanger sidste år - Shaka Loveless - er med på Grøn Koncert for første gang som solist. Lukas Graham er begejstret for at være med igen i år, og det bliver med en sæt, der er sammensat helt specielt til Grøn Koncert.
Publikum kan opleve et samarbejde mellem Mads Langer og Tim Christensen.
Endelig er det Burhan G, Suspekt, Nik & Jay samt Kashmir, der skal være med til at skabe en fest.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.