Udsigtsrampe giver trafikkaos i Frederikshavn
Den nye udsigtsrampe på Pikkerbakken i Frederikshavn giver problemer for trafikken
Opdateret kl. 15:03
FREDERIKSHAVN: Da Frederikshavn for et par måneder siden fyldte 200 år, blev den nye udsigtsplatform på Pikkerbakken indviet.
Platformen rager flere meter ud over bakkens kant, og den har fra starten været en succes.
Men succes har det ind i mellem med at bide sig selv i halen.
Den nye attraktion har medført problemer med biler og trafik, ganske enkelt fordi rampen er blevet så populær.
Teknisk udvalg har sagen på dagordenen i næste uge, og i stedet for at komme med nøglefærdige løsninger, ønsker Frederikshavn Kommune at inddrage borgerne.
- Vi vil præsentere forskellige løsninger, som så skal diskuteres offentligt, siger formanden for teknisk udvalg, Karsten Thomsen (S).
Hele processen med at inddrage borgerne vil foregå henover vinteren 2018-2019, og politikerne vil blive præsenteret for de trafikale løsninger til foråret.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.