Udstilling om besættelsen
Sæsonåbning på Vildmosemuseet 11. maj.
BRØNDERSLEV: Vildmosemuseet slår søndag 11. maj klokken 10 dørene op til en ny sæson og en helt ny temaudstilling om besættelsen.
- Vi har forsøgt at give et indtryk af besættelsen i den nuværende Brønderslev Kommune og Store Vildmose gennem fotos og genstande, fortæller museumsinspektør Jens-Christian Hansen.
Genstandene kommer fra alle tre afdelinger under Museerne i Brønderslev Kommune og fra private givere, der har afleveret genstande til museet gennem hele foråret.
Jens-Christian Hansen glæder sig over, at der har været så mange spændende henvendelser fra interesserede i og udenfor kommunen:
- Det siger jo noget om, at besættelsen stadig er en vigtig del af folks bevidsthed, selvom det er 69 år siden, at Danmark blev frit.
Efter selve udstillingsåbningen er der kaffe med ægte ”Rich’s” kaffeerstatning, som man drak den under besættelsen og en ”krigs-makron” til.
Der er gratis entré på Vildmosemuseet til sæsonåbningen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.