Udstilling på Højskole
Malerier skal udstråle livsglæde
BRØNDERSLEV: Kunstneren Ulla Severinsen udstiller i denne og næste måned på Nordjyllands Idrætshøjskole i Brønderslev.
- Mine billeder er alle akryl på lærred, hvor motiverne er abstrakte og baseret på kombinationer af former og farver, fortæller Ulla Severinsen.
- Jeg starter et maleri med valg af en bestemt farveholdning, hvor jeg tager udgangspunkt i det bagvedliggende, rolige, men også på en gang det kaotiske.
Ulla Severinsen siger, at malerierne skal udstråle livsglæde, der omsættes i et klart og harmonisk farvevalg.
- Jeg ønsker at give beskueren en sanselig glæde og oplevelse af farvekombinationer, hvilket jeg selv har i skabelsen af malerierne.
- I mange år har jeg ønsket at skabe, og har gjort dette i andre sammenhæng, men jeg har i dag fået mulighed for at udtrykke igennem mine malerier.
- Det er mit ønske at udforske farvernes sammenspil, ligesom jeg gennem mine malerier formidler glæden til andre, når jeg slipper fantasien løs i mit eget univers.
Der kan læses om Ulla Severinsen på www.ullasart.vpweb.dk