statsoverhoved

Udvalg vil udspørge Ivanka Trump om stormløb

Et udvalg ønsker at udspørge Ivanka Trump i forbindelse med en undersøgelse om stormløbet mod Kongressen.

Det udvalg, der undersøger stormløbet mod Kongressen i USA for godt et år siden, ønsker at få Donald Trumps datter Ivanka Trump i tale.

Således har udvalget anmodet om at udspørge datteren, der var rådgiver for sin far, da han var USA's præsident.

I et brev til Ivanka Trump lyder det, at udvalget søger et frivilligt samarbejde fra hendes side som en del af dets igangværende undersøgelse.

Udvalget vil begrænse spørgsmålene til anliggender, der er relateret til begivenheder omkring 6. januar 2021, hvor stormløbet fandt sted.

Det inkluderer aktiviteter, der ledte op til eller påvirkede forløbet på dagen og hendes rolle i Det Hvide Hus på det tidspunkt.

En udtalelse fra Ivanka Trumps talsperson forholder sig ikke til, om hun vil samarbejde med udvalgets undersøgelse.

/ritzau/Reuters.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden