Udveksling af redningserfaring
Redningsstationen i Vorupør viste udstyr frem og fortalte om erfaringer
NØRRE VORUPØR: Det er ikke til at vide helt præcist, om redningsfolk kan savle over udstyr. Men det virkede i det mindste som om, at synet af en firehjulstrukket kassevogn med infrarødt søgeudstyr var noget, der kunne får et redningshjerte til at banke.
- Sådan en ville vi gerne have, lød det uden betænkningstid fra svenske Roger Boork fra Sundsvall.
Og kollegaen fra Rostock i Tyskland, Katja Bosse, var helt enig.
Men de var også realistiske nok til at vide, at hvis man har ”rådighed” over flere helikoptere med tilsvarende udstyr, vil det være svært at få bevilget sådan et køretøj.
Og netop skærgårdskysten i Sverige er et eksempel på, at her kører man ikke lige sådan ”langs med” vandet.
Men for Katja Bosse ville et terrængående køretøj være sagen langs den tyske østersøkyst.
- Jeg tror mit ønske vil være, at vi alle får hver vores overlevelsesdragt, fortæller hun og siger, at det jo er svært at have en standardstørrelse til mennesker af forskellig højde og statur.
Hun er i øvrigt ikke den eneste kvindelige redningsmand i Tyskland, hvor der efterhånden er en tradition for, at der er kvinder blandt de frivillige:
- Jeg tror endda, at der i Slesvig-Holsten er en station, hvor der kun er en mand blandt seks kvinder.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.