Lokalpolitik

Udvikling af midtbyen

Peter Stecher skriver om økonomi og kommunens drift


Opdateret kl. 14:17

MIDTBYEN: Brønderslev Kommune skal drives økonomisk snusfornuftigt og visionært. Det Konservative Folkeparti vil også i årene fremover følge op på Byrådsmedlem Karsten Frederiksens (C) fokus på, at de indgåede budgetaftaler overholdes.

Kun ved at have fokus på driften af kommunen og løbende afdække nye muligheder for at rationalisere, kan vi skabe de størst mulige forudsætninger for, at der også fremover skaffes det økonomiske råderum til at udvikle Brønderslev til Nordjyllands bedste bosætningskommune.

Vi skal forsat have fokus på at skaffe nye initiativer til Brønderslev. Det Konservative Folkeparti er glade for at det lykkedes at få en aftale med Region Nordjylland om et sundhedshus. Det er med til at skabe udvikling af Brønderslev By. Flere af den slags initiativer straks.

At der i det nuværende byråd ikke kunne skabes enighed om Banegårdspladsen som det rigtige sted for sundhedshuset, synes vi til gengæld er beklageligt. Det havde været en god mulighed for at få gang i udviklingen af midtbyen.

Nu må vi imidlertid se frem mod næste mål. Vi skal have skabt et godt grundlag for at få investorer til at ville investere i udviklingen af Brønderslev Midtby. For uanset den fokus vi vil have på budgetstyring m.m., så kan kommunen ikke løfte opgaven alene.

Vi skal til stadighed have for øje, at udviklingen af midtbyen ikke må ske på bekostningen af det lokale handelsliv.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden