Miljøpolitik

Uenighed om ny plan for Hobro

En tidligere og den nuværende formand for teknik- og miljøudvalget ser helt forskelligt på ny plan for Hobro Midtby

Mariagerfjord Kommune har afholdt en designkonkurrence om midtby Hobros midtby. Ifølge vinderforslaget skal området ved havnen udvikle sig i denne retning. Spørgsmålet er: Lukker det, eller åbner det, for adgangen mellem by og havn. Skitse: Arkitektfirmaet Schønherr
Mariagerfjord Kommune har afholdt en designkonkurrence om midtby Hobros midtby. Ifølge vinderforslaget skal området ved havnen udvikle sig i denne retning. Spørgsmålet er: Lukker det, eller åbner det, for adgangen mellem by og havn. Skitse: Arkitektfirmaet Schønherr

HOBRO: En tidligere og den nuværende formand for teknik- og miljøudvalget er direkte uenige om den nye midtbyplan for Hobro.

Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.

Den tidligere formand for teknik- og miljøudvalget i Hobro Kommune, Svend Nielsen (S) mener, at den nuværende udvalgsformand for samme udvalg i Mariagerfjord Kommune, Preben Christensen (S) og resten af byrådet har bøjet sig for detailhandlens ønsker om flere butikskvadratmeter ved at godkende planen.

Blandt flere kritikpunkter mener Svend Nielsen, at planen ikke får den ønskede effekt.

- Man præsenterer det som en åbning af byen mod havnen, men i stedet lukker man den totalt, siger Svend Nielsen til avisen.

Preben Christensen er helt uenig.

Han erkender overfor NORDJYSKE Stiftstidende, at nogle vil miste den udsigt, de har nu.

- Men jeg vil påstå, at at planen også giver andre åbninger og kiler ned til fjorden, og at de bliver placeret mere hensigtsmæssigt, siger Preben Christensen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden