Uforklarlige smerter og træthed: Theresa følte sig skør
Diagnose var seks år undervejs - nyt center i Region Nordjylland for funktionelle lidelser er på vej
NORDJYLLAND: - Det er meget frustrerende. Man føler sig virkelig skør. Man kan mærke, at det virkelig gør ondt, og mange siger: "Kan du ikke bare tage dig sammen?"
Uforklarlige kroniske smerter og træthed har i årevis begrænset livet for Theresa Steffensen (billedet) fra Vrå. Et utal af fagspecialister har undersøgt hende for alt fra gigt, til diskusprolaps og bækkenløsning. Først efter seks år begyndte man at overveje andet end de rent fysiske forklaringer. Theresa Steffensen blev diagnosticeret med en funktionel lidelse, og dermed var vejen omsider banet for brugbar hjælp.
Så at Region Nordjylland nu er på vej til at oprette et videnscenter for funktionelle lidelser, synes Theresa Steffensen er en rigtig god ide.
Hurtigere i spil
Centret skal bringe overvejelser om funktionelle lidelser hurtigere i spil. Det forklarer overlæge ved Socialmedicinsk Enhed på Aalborg Universitetshospital, Jens Tølbøll Mortensen. Han skal være med til at planlægge opstarten af det nye center ud fra Sundhedsstyrelsens nylige anbefalinger. Til formålet har regionsrådet netop afsat en million kroner i næste års budget.
- Vi vil gerne opbygge en større bevågenhed om funktionelle lidelser. Mange har det så skidt, at de har meldt sig syge og har en sag i kommunen. Der er en god prognose for at hjælpe de her mennesker, men koordineringen er vigtig, pointerer overlægen.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.