Uforstående Keller vil blive i Randers FC
Fyret anfører vil stadig spille for klubben
RANDERS: Fredag kom Randers FC-tæner Colin Todd med den markante melding, at Christian Keller ikke kommer til at spille for RFC, så længe Todd er træner. Det sagde Todd til TV3 Sport.
Meldingen kommer efter en turbulent tid, hvor Christian Keller har mistede holdkammeraternes tillid efter at have indledt et forhold til angriber Jonas Borrings kone.
Christian Keller har følgende kommentar til trænerens udmelding:
- Jeg forstår ikke Colin Todds beslutning, men folk kan godt tage beslutninger uden, at man skal forstå det. Om jeg er enig eller ikke, det hjælper ikke noget. Jeg kommer til at blive i Randers FC, indtil de ikke vil have mig her længere, og jeg kommer til at kæmpe for at bevise, at jeg skal være på holdet, siger Christian Keller til TV 2 Østjylland og fortsætter:
- Jeg bliver indtil, de ikke ønsker mig længere, fordi jeg holder af de folk, der er her. Jeg holder også stadig af Colin Todd, selv om han holder mig ude af holdet. Han har også gjort meget for mig, så det her ændrer ikke på min holdning til Colin, siger han til TV 2 Østjylland.
Den tidligere anfører har respekt for, at træneren valgte at give beskeden til Christian Keller, før han gik i offentligheden med den.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.