Uforudsete udgifter er kommet for at blive

Bilen, tandlægen og ødelagt elektronik er de faktorer, der gør mest ondt i danskernes privatøkonomi

I løbet af et halvt år render en gennem­snitlig husstand ind i uforudsete udgifter ?på godt 13.000 kroner.                       Foto: Iris <i>Scanpix Denmark</i>

I løbet af et halvt år render en gennem­snitlig husstand ind i uforudsete udgifter ?på godt 13.000 kroner. Foto: Iris Scanpix Denmark

DANMARK:To ud af tre danske husstande har haft uforudsete udgifter det seneste halve år. Sådan var det også for to år siden.

De uforudsete udgifter rammer konstant samme andel af husholdningerne. Og hitlisten er stadig den samme: Bilen, tandlægen og ødelagt elektronik er de tre vigtigste årsager til ekstra udgifter i budgettet.

Det viser en ny undersøgelse, som TNS Gallup har gennemført for Nordea. Undersøgelsen viser også, at vi sparer helt forkert op til de uforudsete udgifter:

- Det er ikke til at komme udenom. Uforudsete udgifter er kommet for at blive. Alligevel kommer de altid bag på os og skaber irritation, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom hos Nordea, og tilføjer:

- I løbet af et halvår vil to ud af tre husstande få uforudsete udgifter - sådan er det bare, uanset hvem du er. Og de uforudsete udgifter rammer dine ømmeste punkter, nemlig det, der får hverdagen til at hænge sammen: transport, vores sundhed og vores kommunikation.

Over 13.000 på et halvt år

Totalt løb danskernes uforudsete udgifter op i 34,4 milliarder kroner det seneste halve år, hvilket er små fem milliarder kroner mere end samme periode for to år siden.

I gennemsnit havde en dansk husstand i løbet af seks måneder uforudsete udgifter for 13.230 kroner.

- Resultaterne viser, hvor vigtigt det er at have en slat penge øremærket til uforudsete regninger. Er man i tvivl om, hvor meget man har behov for at spare op til uventede regninger, viser tallene, at en månedsløn efter skat burde dække de fleste ganske godt ind, siger Ann Lehmann Erichsen.

Den nye undersøgelse viser, at vi sparer helt forkert op til uforudsete udgifter. Hver femte har ikke en eneste krone klar til uforudsete udgifter, mens 46 procent af danskerne sparer alt for meget op til disse udgifter - og derved snyder de sig selv, fordi kombinationen af inflation og lavt renteniveau stille og roligt udhuler pengenes værdi.

/BLM/

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden