Uggerhøj åbner i Brønderslev

Ny ejer vil ekspandere i Brønderslev

Erik Kollerup Larsen takkede i går af for at overlade rattet til direktør Troels Strøm fra Uggerhøj. Foto: Bente Poder

Erik Kollerup Larsen takkede i går af for at overlade rattet til direktør Troels Strøm fra Uggerhøj. Foto: Bente Poder

BRØNDERSLEV:Fra i dag står der Uggerhøj Brønderslev på skiltet på bilfirmaet, Østergade 64 i Brønderslev. Uggerhøj har overtaget Iversen Automobiler A/S.

Direktør Troels Strøm fra Uggerhøj A/S håber, at der med købet af Brønderslev-firmaet kan skabe nye arbejdspladser i Brønderslev. Han regner med, at der vil være fire-fem arbejdspladser flere om et år. Der er i dag 16-17 ansatte i Iversen Automobiler, dette antal vil der også være fra i dag.

Uggerhøj får i den ny afdeling i Brønderslev forhandling af Citroën og Seat samt service af VW og Skoda, som det er i dag.

- Nu er vi repræsenteret i de tre største byer i Vendsyssel, Frederikshavn, Hjørring og Brønderslev, siger Troels Strøm. I Frederikshavn står der Uggerhøj på tre bilhuse.

Desuden har Uggerhøj forretninger i Aalborg, Herning, Silkeborg og Aarhus.

Der er fælles administration i Frederikshavn, hvor der er 10 ansatte. I alt er der 250 ansatte.

Erik Kollerup, der i godt 16 år har stået i spidsen for Iversen Automobiler A/S siger, at det vil blive et løft for forretningen og for Brønderslev

Troels Strøm vil gerne, at Brønderslev igen bliver bilernes by.

- Vi sørger for, at der bliver langt flere nyere, brugte biler til salg i Brønderslev, fortæller Troels Strøm.

Brugtbils-parken er i dag på over 1.000 i de ni forretninger.

Troels Strøm siger, at Uggerhøj er klar med en række tiltag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.