Uheld i tunnellen gav lange køer
Færdselsuheld med lastbil og personbil generede trafikken i begge retninger

Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli
AALBORG:Et færdselsuheld i Limfjordstunnellens østlige rør mandag eftermiddag klokken 14.45 generede trafikken frem til kl. 15.30, hvor begge tunnellens rør atter blev farbare i begge retninger.
- Vi måtte lukke det ene rør, fordi der lå bildele over det hele. Vi fik hurtigt ryddet op, og tunnellen åbnet igen. Der skete ingen personskade, oplyser vagtchef Per Vagn Nielsen, Nordjyllands Politi.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.