Uheld på motorvej skabte lange køer

En personbil måtte bremse hårdt op for at undgå at ramme en vindmølletransport

Foto: Henrik Bo

Foto: Henrik Bo

SVENSTRUP:Et uheld på motorvej E45 skabte torsdag morgen kødannelser omkring Svenstrup.

Uheldet skete omkring klokken 07 i sydgående retning på motorvejen, da en vindmølletransport trak ud for at komme forbi en havareret lastbil, der holdte i nødsporet.

En bil der kørte bag ved vindmølletransporten var formentlig ikke opmærksom på, at det store køretøj trak ud og måtte derfor bremse hårdt op, fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi, Poul Badsberg.

Det resulterede i, at bilen snurrede rundt og ramte autoværnet.

Ingen personer kom til skade ved uheldet, men det gav altså en del problemer for morgentrafikken - dels fordi den forulykkede bil skulle fjernes, og dels fordi den havarerede lastbil i nødsporet også skulle fjernes.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.