Uheld spærrede E45
Lang kø da to biler stødte sammen i Himmerland
Opdateret kl. 09:34
HANDEST: Der skete ingen personskade, men den ene af bilerne brød i brand, da to biler ved 8-tiden tirsdag morgen stødte sammen på motorvej E45 ved Handest.
Der var tale om et mindre harmonikasammenstød, og sydgående spor på motorvejen var en overgang spærret.
Det skabte en kilometerlang kø, og politiet opfordrede folk til at køre fra ved afkørsel Onsild eller afkørsel Hobro Vest og så bruge landevejen rundt om uheldet.
Motorvejen blev igen åbnet omkring kl. 09.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.