Uheld ved tunnellen
Soloulykke på E45
Opdateret kl. 15:06
AALBORG: En mand mistede tirsdag klokken cirka 14.10 herredømmet over sin bil og rullede rundt med den på motorvej E45.
Det skete nord for Limfjordstunnelen i den sydgående retning, men alle tre spor var åbne for trafik.
- Vi sendte en skiltevogn til stedet for at få trafikanterne til at sætte farten ned under oprydningen, siger vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi.
Kort før klokken 15 var der ryddet op, dog lå bilen stadig i grøften.
Bilisten klager over smerter i nakken efter uheldet.