Ukrainer smidt i fængsel for dokumentfalsk

Prøvede at snyde sig til et arbejde i Nordjylland med falsk pas og kørekort.

En 32-årig ukrainsk mand kan godt bestille en enkeltbillet til hjemlandet, efter han mandag blev anholdt af Nordjyllands Politi. I går fik han en straksdom på 40 dages fængsel i Retten i Aalborg, hvor han blev fremstillet i grundlovsforhør. Den ukrainske mand havde før indrejsen til Danmark i april forsynet sig med et falsk litauisk pas og kørekort, som på grund af Litauens EU-medlemskab kunne give manden langt bedre adgang til det danske arbejdsmarked. Udvist med indrejseforbud Uheldigvis for ukrainerne fattede statsforvaltningen i Nordjylland mistanke til det uægte pas, og det førte mandag til anholdelse af manden. Ifølge anklager Margrethe Sanning erkendte manden dokumentfalsk, og han bliver efter afsoningen udvist af landet med et indrejseforbud på seks år.