Ukrudtsbrænder startede storbrand - det gik ekstremt hurtigt
En medarbejder brændte ukrudt ved Gigantium, da han pludselig opdagede at der var ild i bygningen
Opdateret kl. 15:11
AALBORG: Det var en ukrudtsbrænder, der var skyld i storbranden i Gigantium onsdag. Det oplyser vicepolitiinspektør Henrik Skals, Nordjyllands Politi.
Og meget tyder på, at gavlen på storhallen begyndte at brænde meget hurtigt.
En medarbejder har forklaret til politiet, at han var i gang med at brænde ukrudt langs Gigantium Arena. Mens han gik og arbejdede, begyndte det pludselig at brænde få meter bag ham, hvor han lige havde været med ukrudtsbrænderen.
- Det er gået meget hurtigt. Da han vender sig om, er der allerede flammer op ad facaden, og han har ikke mulighed for at slukke ilden, fortæller Henrik Skals.
En anden medarbejder opdagede flammerne og fik slået alarm.
Medarbejderen, der brændte ukrudt, er nu sigtet for overtrædelse af beredskabsloven og kan forvente en bødestraf.
Brandsagen er nu lukket for Nordjyllands Politis vedkommende.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.