Politiaktion

Ulovlige knallerter: Giver fast arbejde til politiet

Aktion i Thisted gav 10 ulovlige knallerter og førte til 14 sigtelser, oplyser lokalpolitiet i Thisted

I år er der noteret 145 ulovlige knallerter i Thisted og Morsø kommuner. De sidste 10 blev føjet til politiets liste efter en aktion i Thisted forleden. Arkivfoto: Bent Bach
I år er der noteret 145 ulovlige knallerter i Thisted og Morsø kommuner. De sidste 10 blev føjet til politiets liste efter en aktion i Thisted forleden. Arkivfoto: Bent Bach

THISTED: 88 ulovlige knallerter.

Så mange er der i år til dato noteret i Thisted Kommune, de sidste 10 blev føjet til politiets liste efter en aktion i Thisted tirsdag eftermiddag, oplyser politikommissær Jørgen Jensen, lokalpolitiet i Thisted. Aktionen blev gennemført i samarbejde med færdselspolitiet fra Holstebro.

De 10 ulovlige knallerter, der blev stoppet under tirsdagens aktion førte til i alt 14 sigtelser, blandt dem kørsel i spirituspåvirket tilstand samt kørsel uden kørekort, oplyser Jørgen Jensen.

Aktionen foregik alene i Thisted, men Jørgen Jensen oplyser, at politiet også vil rette søgelyset mod Mors. I Morsø Kommune er der i år til dato noteret 57 ulovlige knallerter, og den liste kan nå at blive længere inden årets udgang.

- Vi skriver en masse ulovlige knallerter - og gør det hele tiden, siger Jørgen Jensen.

Forsiden