Ulv slår til igen - får dræbt
Fåreavler mistede også i nat flere af sine får. Han er sikker på, at dræberen er den midtjyske ulv.
Opdateret 23. maj 2022 kl. 11:28
MIDTJYLLAND: En fåreavler i Midtjylland er overbevist om, at det en en midtjysk ulv, som nu for anden gang på få dage har dræbt og flænset flere af hans dyr.
Fareavler Sven Joensen tjekkede ved middagstid onsdag sin fåreflok i en indhegning.
Og det var - igen - et blodigt syn, som mødte ham:
- Et sted var hegnet trykket og fuld af uld og blod. Så fik jeg rigtig bange anelser, siger Sven Joensen til tv2.dk.
Tre af hans får var blevet dræbt på brutal og blodig vis. Store dele af det ene får var spist.
I mandags fandt han 15 af sine får skambidt, heraf var flere blevet bidt ihjel. Flere af de overlevende måtte aflives.
Den midtjyske fåreavler er overbevist om, at den er en rigtig ulv, der står bag de blodige ugerninger.
Et vildtkamera knipsede søndag en lyslevende ulv i Harrilds Hede i Midtjylland. Det er den ulv, der på få dage har dræbt op mod en snes af Sven Joensens får, mener han selv.
Han har nu kontaktet den lokale vildtkonsulent om sagen.
Tidligere har en ulv strejfet rundt i naturen i Thy. Den blev set flere gange, inden den til sidst blev fundet død.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.