Sæby

Ulvetid på biblioteket

Se naturen i øjnene - tæt på

En ulv holder skarpt øje med de besøgende på Sæby Bibliotek. Billedet er malet af Lone Johannessen. Foto: Sæby Bibliotek
En ulv holder skarpt øje med de besøgende på Sæby Bibliotek. Billedet er malet af Lone Johannessen. Foto: Sæby Bibliotek Sæby Bibliotek

SÆBY: En ulv holder i øjeblikket et skarpt øje med de besøgende på biblioteket, og den har selskab af nysgerrige hvalrosser, langhalsede flamingoer og et par måbende får.

Alle er de skildret, men holder sig ellers i ro på de billeder, som kunstneren Lone Johannessen har malet og i øjeblikket udstiller på Sæby Bibliotek.

LJ Kunst kalder Lone Johannessen sit lille galleri, der har til huse i centrum af Frederikshavn, hvor hun også selv bor.

Hun er uddannet billedkunstlærer fra Ranum Lærerseminarium og har bl.a. deltaget i kurser på ved Århus Kunstakademi, Vrå Kunsthøjskole, Aalborg Kunstpavillon og læst kunsthistorie på Åbent Universitet.

Inspirationen til sine billeder finder hun i det nærmiljø, fra rejser, i kulturen, linjer og farver.

På biblioteket er der desuden fremlagt en prisliste og en flot fotobog, der viser nogle af Lone Johannessens mange andre billeder. Udstillingen på Sæby Bibliotek løber frem til slutningen af februar. Se og ind på www.ljkunst.dk

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden