Ulykkesfærge skal til Danmark i dag
Stena Jutlandica skal repareres på dansk værft gennem to uger
Opdateret kl. 13:43
GØTEBORG: Siden kollisionen med tankskibet Ternvind natten til søndag har Stena Jutlandica ligget i havnen i Gøteborg.
Men mandag klokken 18 sætter færgen kursen mod Danmark. Indtil da undersøges Stena Jutlandica. Det skriver Göteborgs-Posten.
Færgen, som normalt sejler på ruten mellem Frederikshavn og Gøteborg, skal nemlig repareres i Odense.
- Hun skal til værftet FA Yards i Odense. Vurderingen er nu, at reparationen vil tage to uger. Men det nøjagtige tidspunkt ved vi kun, når hun lægges i tørdok på værftet, fortæller Stena Lines kommunikationschef Jesper Waltersson til GP.se.
Tankskibet Ternvind, som sejler under dansk flag og har hjemhavn i Skagen, sejlede selv til Halmstad efter en inspektion af skibet umiddelbart efter ulykken. Her undersøges det også i dag.
I øjeblikket undersøges kollisionen af svensk politi samt Statens Havarikommission i Sverige.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.