Brovst

Underskud for tredje gang

Det kniber stadig med at skabe balance for Herregårdskoncerten. Forsinket sponsorindsats får skylden

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

1500 feststemte publikummer fulgte årets koncert.

BROVST:Det ser ud som om, at Jammerbugt Kommunes underskudsgaranti kommer til at træde i kraft for årets herregårdskoncert på Bratskov, arrangeret af Brovst Musikforsyning og Brovst Pigegardes forældreforening.

På forhånd havde man budgetteret med 1600 gæster for, at det ville gå i nul, men sådan gik det ikke helt. Der kom 1500 gæster til koncerten, hvilket er lige i underkanten.

- Vi havde håbet på i hvert fald 200 flere gæster og drømt om, at der kom 2000 i alt, så ville det have set rigtigt godt ud, funderer Flemming Kristiansen, formand for Brovst Musikforsyning.

Hvor stort underskuddet bliver, tør Flemming Kristiansen endnu ikke spå om. Der går nogle uger endnu, inden kassen er gjort op. Men Jammerbugt Kommune giver underskudsgaranti på op til 50.000 kroner, hvilket under alle omstændigheder sikrer en nulløsning.

Det er tredje år i træk, at Herregårdskoncerten ender i minus. Sidste år blev det til et underskud på 150.000 kroner, hvilket tømte kassen fuldstændigt. Så årets resultat er trods alt en forbedring. Men langt fra godt nok, mener Flemming Kristiansen.

- Nu skal vi have gransket på det her og have fundet frem til en løsning på det næste år, siger Flemming Kristiansen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.