Undlod at høre 31 naboer til en svinefarm

KONGERSLEV:Rebild Kommune begik en fejl, da landmandsparret Henrik og Charlotte Simoni i Svanfolk mellem Kongerslev og Bælum sidste år fik lov at bygge ny svinestald. Et stort flertal af naboer blev ikke hørt forud for miljøgodkendelsen. Det skulle de, fastslår Natur- og Miljøklagenævnet.

Derfor får 31 husstande, i alt 63 borgere, rundt om svinefarmen nu mulighed for at komme med indsigelser.

De bor alle indenfor den radius, hvor man kan forvente lugtgener fra den nye stald på Svanfolkmindevej 31 A. Det såkaldte konsekvensområde for lugtemission rækker ud til en afstand af 895 meter fra stalden, har Natur- og Miljøklagenævnet beregnet.

Klager undrer sig

Klageren er Peter Rytter Jensen, der bor og arbejder i København, men har en ejendom i Svanfolk, Bosgaarden, Svanfolkvej 18, der ligger blot 380 meter fra stalden.

Han er forundret over, at kommunen i første omgang udelukkede ham - og andre - fra at blive hørt og klagede i foråret over over det.

Han fik svar med tre begrundelser for, at kommunen ikke anså ham for høringsberettiget,

fordi ”udvidelsen vil foregå væk fra dig”,

fordi der ”landbrugspligt på ejendommen (og derfor i henhold til husdyrbrugsloven er udenfor lugtgene krav)”,

og fordi ”…du ligger med en afstand på over 300 meter til din beboelse fra udvidelsen på Svanholmsmindevej 31A”.

Alle begrundelser afvist

Natur- og Miljøklagenævnet tilsidesætter alle kommunens begrundelser for ikke at lade Peter Rytter Jensen være omfattet, idet afgørelsen fastslår, at det er uden betydning i hvilken retning en nabo bor i forhold til ansøgte produktion, ligesom det ikke spiller nogen rolle, om boligen ligger på en ejendom med eller uden landbrugspligt.

Afdelingschef Bo Lodbjerg, Rebild Kommune, oplyser, at man har fulgt Miljøstyrelsens vejledning for denne typer sager.

- Den kræver, at vi hører naboer, der kan være berørt af støv, støj, vejtransport og landskabsmæssige gener som indsyn, oplyser han.

Efter hans opfattelse er kravet om, at der naboerne også skal høres i forhold til en lugtkonsekvensgrænse et nyt princip.

- Det er det ikke, oplyser specialkonsulent Berit Jensen, Natur- og Miljøklagenævnet, og henviser til en lignende afgørelse fra 2009.

Bo Lodbjerg vurderer, at landmænd, som bor i nærheden af en by, vil med lugtkonsekvens-kriteriet vil være noget mere sandynsligt, at de vil møde modstand mod et projekt i og med, at flere er høringsberetttiget.

Det kan også medføre længere procestid, hvis kommunen i en sag skal forhold sig til 100 høringssvar frem for fem, bemærker han.

Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse betyder, at sagen skal gå om. Den godkendelse, Henrik Simoni har fået, vil være gældende et år, og inden da skal kommunen have behandlet sagen på ny, oplyser Bo Lodbjerg.

Det kan i princippet få det udfald, at han enten får den samme godkendelse, en godkendelse på ændrede vilkår - eller i yderste konsekvens afslag.

I et svar til en nabo, der blev hørt, skriver kommunen, at 14 naboer/parter er blevet hørt ud fra kommunens vurdering af de gener en miljøgodkendelse eventuelt kan give.

Der er ingen afstandskrav som bestemmer, hvem der skal høres, fremgår det af svaret.

Men det er der altså, fastslår Natur- og Miljøklagenævnet.

Nabo: hvad med kontrollen?

En af de 31 naboer, der nu bliver hørt, er gårdejer, fhv. lektor Carsten Heyn-Johnsen en til at spørge kommunen, hvorvidt man faktisk kontrollerer antallet af dyr på de to gårde, som drives af ansøgeren, og hvordan gyllen bliver fordelt på bedriftens egne og forpagtede marker.

- Der er for lidt jord omkring selve gården. Hvorfra ved kommunen, at der bliver kørt hundredvis af læs op til ti kilometer væk? Og med dobbelt produktion bliver der også dobbelt så meget, der skal køres væk, konstaterer han.