Undskyld, Hanstholm Skole!
Slut med at hænge skoler ud, lover børne- og undervisningsministeren under besøg i Hanstholm
HANSTHOLM: Hanstholm Skole har en gang fået en undskyldning fra børne- og undervisningsministeren. Men den blev gentaget, da Christine Antorini (S) mandag formiddag aflagde visit på Hanstholm Skole, skriver Thisted Dagblad tirsdag.
Skolen blev i efteråret sortlistet som en af 17 skoler i landet, hvis afgangsprøver i 9. klasser havde ”en vedvarende dårlig kvalitet”.
Undervisningsministeren har siden erkendt, at den placering var baseret på tal, der var fuld af fejl.
- Det er en god anledning til at få sagt, at jeg ikke har nogen grund til at sige, at Hanstholm Skole er en dårlig skole, sagde Christine Antorini, efter at hun og hendes følge fra ministeriet havde været en tur rundt på skolen.
Ministeren besøgte først 8. klasse, en af de klasser i kommunen, hvor alle elever sidste år fik en iPad. Også indskolingen fik besøg. Her viste elever fra 2. klasse, hvordan de både bruger it og en såkaldt ordsø til at lære at læse.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.