Hjørring

Ung mand dømt for børneporno

En ung mand fra Vendsyssel er dømt for besiddelse af børneporno, som blev videredistribueret

Arkivfoto
Arkivfoto

HJØRRING: En 21-årig mand fra Hjørring er blevet idømt 40 dages fængsel for besiddelse og distribution af børneporno.

I tiden frem til den oktober 2014 havde den 21-årige downloaded og lagret 58 billeder af børn under 18 år, som blev delt til en kreds på internettet.

Størstedelen af billederne var såkaldte kategori 2-billeder, som viser samleje og andet seksuelt forhold end samleje, tilfælde hvor børn udsættes for befølinger samt udsættes for en række andre overgreb.

Den 21-årige havde delt 43 af den slags billeder, mens han havde delt 15 billeder i den mildeste kategori 1.

Den unge mand erkendte tiltalen, ligesom han også erkendte at have haft en video i kategori 2 med en ung pige under 18 år.

Dommeren lagde i sin afgørelse vægt på, at der var tale om en hel del billeder i kategori 2, samt at billederne var blevet videredistribueret.

Den 21-årige udbad sig betænkningstid med henblik på en eventuel anke af dommen.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden