Ung mand får femte dom

To års fængsel for flere tyverier og afbrænding af varebil.

Mandag blev Mads Fludal idømt to års fængsel ved en tilståelsessag ved retten i Aalborg. Mads Fludal, der er i begyndelsen af 20'erne, var tiltalt for i alt 13 forhold af tyveri og brugstyveri. Ifølge politiadvokat John Kølbæk var det hovedsagligt tre forhold, der bar straffen. 21. juli i år brød han sammen med andre ind i en villa på Straussvej i Frejlev og stjal værdier for omkring to millioner kroner - deriblandt et Trampedach maleri. Halvanden måned senere 7. september begik han også sammen med andre tyveri mod en villa på Plutonvej i Aalborg. Herfra blev der stjålet værdier for cirka 200.000 kroner deriblandt indholdet af en bankboks, som den dømte under indbruddet havde fundet boksnøglen til. Brændte bil Det sidste tunge forhold var afbrændingen af en stjålen varebil 22. juli samme år. Mads Fludal er tidligere dømt fire gange for tyveri og røveri. Han var prøveløsladt på gerningstidspunkterne, og der indgår således 265 dages retsstraf i de to års fængsel, han blev idømt mandag. Der er ikke fundet mange af de stjålne genstande fra tyverierne - heller ikke Trampedach maleriet.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.