Thisted

Unge drikker og ryger på legeplads

Teenagere ryger og drikker alkohol på legeplads i Christiansgave og skræmmer børnefamilier væk

Flere unge drikker og ryger på legepladsen i Christiansgave i Thisted. Foto: Peter Mørk
Flere unge drikker og ryger på legepladsen i Christiansgave i Thisted. Foto: Peter Mørk

THISTED: Lene Rask Kjær havde sammen med sin familie i torsdags besluttet sig for at tage til Thisted for at grille i Christiansgave. Grillturen blev dog alt andet end hyggelig for familie fra Sjørring, da en flok unge mennesker i 14-15-års-alderen omkring klokken 18:30 tog plads i parken.

- De kommer væltende ind og ryger og drikker og taler højlydt om at ryge hash, fortæller hun.

Et problem flere steder

Noget tyder på, at Lene Rask Kjær ikke er den eneste, der har oplevet, at unge skræmmer børnefamilier væk fra legepladsen.

Efter episoden lavede Lene Rask Kjær et opslag på Facebook, hvor hun fortalte om episoden.

Det opslag har affødt en række kommentarer fra thyboer, der nikker genkendende til Lene Rask Kjærs oplevelse og fortæller om flere lignende oplevelser i Christiansgave og andre steder i Thy. En anden Facebook-bruger skriver blandt andet:

”Vi har desværre flere gange haft lignende oplevelser og derudover fjernet både rester af bål og glasskår i sandkassen. Det er en lækker legeplads, men synes det er svært at føle sig tryg der efterhånden, når man aldrig ved, hvad der møder en - og man har jo trods alt børn med.”

Har også ret til at være der

Andre gør til gengæld opmærksom på, at de unge har ligeså meget ret til at være i Christiansgave.

- De har selvfølgelig også ret til at være der. Men man skal ikke sidde på en legeplads og drikke. Thisted Kommune burde vågne op og finde et passende sted, hvor de unge kan være, siger Lene Rask Kjær.

Ikke overraskende

At de unge ryger og drikker på legepladsen er ikke overraskende, men meget beklageligt, mener Thisted Kommunes SSP-konsulent, Jack Soleng.

- Det er mega uheldigt, at der bliver røget og drukket på legepladser. De to ting hører bare ikke sammen. Og så er det lige meget, om det er unge eller voksne, der gør det, siger SSP-konsulenter, der peger på, at en løsning på problemet kunne være at lave flere udearealer til de unge.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden