Unge smed kanonslag ud af bilvindue

Leg med farligt fyrværkeri førte til frontalt sammenstød

Arkivfoto <i>Pressefotograf Henrik Bo</i>

Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

FARSØ:Mandag formiddag kl. 10.24 var en bilfuld unge involveret i et frontalt sammenstød på Søndergade i Farsø.

Vagtchef ved Nordjyllands Politi Mogens Hougesen oplyser, at de unge kørte rundt og smed kanonslag ud af bilvinduet. Det førte til, at føreren af bilen mistede herredømmet og kom over i den modsatte vejbane, hvor han stødte frontalt sammen med en modkørende.

Lykkeligvis kom ingen personer til skade, men der var betydelig materiel skade ved uheldet, oplyser vagtchefen, der kalder de unges opførsel for ”tankeløs”.

I den forulykkede bil fandt politiet en kasse med 90 kraftige kanonslag. Det ulovlige fyrværkeri er blevet beslaglagt og vil blive destrueret. Føreren af bilen havde desuden ikke noget kørekort og er blevet sigtet for de ulovlige kanonslag.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.