Aalborg

Unifitness runder ti år

I en tid med skærpet konkurrence kan studerende på AAU stadig for billige penge dyrke fitness nu på 10. år

Alexander Fich er ny leder af Unifitness.
Alexander Fich er ny leder af Unifitness.

Opdateret 24. maj 2022 kl. 11:42

AALBORG: Der er alt, hvad musklerne begærer i Unifitness’ lokaler i kælderen på Aalborg Universitet. Man kan dyrke både tung styrketræning, få cyklet eller løbet nogle kilometer eller deltage i holdtræningen.

- Det ligger tæt på studieboligerne, det er billigt, og så man kan træne med folk, man kender, siger biomedicin-studerende Kirstine Tølbøl, der hellere træner i Unifitness end andre steder.

- Det giver et godt fællesskab på tværs af uddannelserne, siger hun.

Men centret er under pres fra blandt andet Fitness World, der tilbyder mere af det hele.

- Konkurrencen er skærpet, og vi har da også oplevet et faldende medlemstal, siger René Kaspersen, der for nylig overdrog tjansen som leder af Unifitness til Alexander Fich.

- Der har været nogle fejlagtige fornemmelser blandt de studerende, at man skulle stå på venteliste og kun kunne tilmelde sig tre gange om året. Men sådan er det ikke, og vi har nu en hjemmeside, hvor man kan tilmelde sig til en intropris på 90 kroner om måneden, siger Alexander Fich.

Selv om prisen er en parameter for de studerende, så er hyggeaspektet også vigtigt for de 600 medlemmer.

- Man snakker mere med hinanden hernede, og det er mere hyggeligt. I et center som Fitness World passer folk deres egen træning, og man falder ikke lige i snak, siger Kirstine Tølbøl.

Centret åbnede 15. juni 2005 og det har ingen planer om at bukke under for konkurrenterne.

- Vi vil fortsat blive ved med at opdatere vores maskiner og have noget godt udstyr. Og så kan vi jo slå på, at vi gratis lægger programmer, giver undervisning og personlig træning uden ekstra udgifter til medlemmerne, siger Alexander Fich.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden