Mollerup

Uopmærksom bilist kørte ind i hus

En 52-årig mand fra Midtjylland slap uskadt fra at ramme ind i stuehus, hvor ingen heldigvis var hjemme

Bilen endte helt inde i stuen på huset, som ligger lige ved byskiltet til Mollerup.Foto: Bo Lehm
Bilen endte helt inde i stuen på huset, som ligger lige ved byskiltet til Mollerup.Foto: Bo Lehm

Opdateret kl. 13:29

MOLLERUP: Sidst på formiddagen ramlede en bil med en 52-årig mand fra Midtjylland bag rattet ind i stuen på et hus på Plantagen.

Ifølge vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi skyldtes det et øjebliks uopmærksomhed hos midtjyden, som ikke er stedkendt på Mors.

Den 52-årige slap uskadt fra uheldet og den 25-årige mand, som bor i huset var på arbejde.

Hans far, Leif Nielsen, bor i nærheden og han opdagede, at der nu holdt en bil i sønnens stue.

Leif Nielsen glæder sig over, at sønnen ikke var hjemme, for havde han siddet og set tv, var det gået rivegalt.

Nu kan han blot se på, at den stue, som han og sønnen blev færdige med at renovere for et par måneder siden nu skal genopbygges igen:

- Det er da lidt træls, men nu kan vi jo så se på, at andre gør det, siger han og har bevaret lidt humør oven på det hele:

- Jeg har sagt, at jeg ikke havde kaffe eller andet til at byde uventede gæster.

Leif Nielsen forklarer, at som han har opfattet det var det den 52-åriges gps, som var gået helt fejl fordi programmet ikke tog højde for, at Næssundfærgen er indstillet og den 52-årige var egentlig på vej til en adresse i Sydthy.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden