USA sender krigsskib og kampfly for at forsvare Emiraterne
Houthi-oprørere sendte i sidste måned tre raketter mod De Forenede Arabiske Emirater med tre dræbte.
USA vil sende et krigsskib og et antal kamfly til Den Persiske Golf for at forsvare De Forenede Arabiske Emirater, der senest har været mål for flere raketangreb fra Yemen.
Det er angreb, som er begået af shiamuslimske oprørere.
Det fremgår af en erklæring fra USA's ambassade i Emiraterne.
Udstationeringen skal "assistere De Forenede Arabiske Emirater mod den igangværende trussel", hedder det.
Beslutningen er truffet, efter at USA's forsvarsminister, Lloyd Austin, har talt i telefon med Abu Dhabis kronprins.
De Forenede Arabiske Emirater er del af den saudisk-ledede koalition, der har stået bag intense flybombardementer af områder i Yemen, der er under houthi-oprøreres kontrol. Oprørerne støttes af Iran.
I sidste måned sendte oprørerne tre raketter mod Emiraterne. Den ene af dem dræbte tre oliearbejdere.
/ritzau/Reuters
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.