- Utrolig meget fysik

Thisted Brewers lavede introduktion til amerikansk fodbold ved "Rookie Day" i Thy Hallen i går

Simon Petersen (t.v.) går på Skyum Idrætsefterskole og er vant til at bruge sin krop meget til dagligt. Nu har han fået lyst til at prøve kræfter med amerikansk fodbold. Foto: Diana Holm

Simon Petersen (t.v.) går på Skyum Idrætsefterskole og er vant til at bruge sin krop meget til dagligt. Nu har han fået lyst til at prøve kræfter med amerikansk fodbold. Foto: Diana Holm

Galleri - Tryk og se alle billederne.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

- Hold indersiden. Når han kommer, så skub ham væk. Træneren illustrerer en øvelse over for drengene, der står parat i en halvcirkel. De er kommet til "Rookie Day" for at snuse til en af de sportsgrene, der for alvor er stormet frem i Danmark - og ikke mindst i Thisted - de senere år, nemlig amerikansk fodbold. 13-årige Ronni Bjerggaard fra Koldby har været med i et halvt års tid. - Jeg har gået til fodbold og skydning før, men det her er anderledes. Der er utrolig meget fysik i, og der sker lidt mere, siger Ronni, hvis storebror Kenni på 16 år også går til amerikansk fodbold i Thisted. Tobias Balsby er også tiltrukket af sporten, da hans storebror Bjarke (16) allerede er kommet på landsholdet efter én sæson. Jo, de er godt med i toppen, Thisted-drengene fra Thisted Brewers. Syv af spillerne er nu på landsholdet - fem på U17 og to på U19. Det fortæller formanden for klubben, Heinz Hvid, der også er stolt over, at U16-drengene vandt sølvmedalje sidste år ved DM, 9-mandsrækken. Klubben har nu cirka 50 medlemmer, fordelt på tre hold: U16, U19 og seniorerne. Træningen begynder igen efter vinterpausen på tirsdag 7. februar, og det foregår uden for på banen bag Østre Skole. En af dem, der helt sikkert skal være med er Simon Petersen (16), Hillerslev, der lige nu går på Skyum Idrætsefterskole. - Mange af mine venner går til amerikansk fodbold, og jeg synes, det er rigtig fedt at prøve en fysisk sport, også, siger Simon.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.