Utryg skolevej: Nu afleverer forældre underskrifter for en cykelsti

Cykelsti fra Vesløs til Amtoft og fra Amtoft til Øsløs skal skabe tryghed for bløde trafikanter

Jens Fogh-Andersen
Ulla Vestergaard for underskrifterne fra Lisa Land og Naja Graugaard. Til højre Alice Brohus Skriver.Foto: Bo Lehm
Trafiksikkerhed 12. september 2018 06:59 - Opdateret 12. september 2018 07:09

VESLØS: De kom med 236 underskrifter - og der kunne være flere, hvis ikke det var fordi et af underskriftarkene var blevet væk.

Det kunne ikke overdøve budskabet fra Lisa Land, Amtoft, og Naja Graugaard, Gl. Vesløs, som forleden overrakte underskrifterne til borgmester Ulla Vestergaard med en understregning ønsket om en cykelsti fra Vesløs til Amtoft og en cykelsti fra Amtoft til Øsløs. Det skete på kvartalsmødet i Støtteforeningen Hannæs-Østerild.

- Vejene fra Vesløs til Amtoft og fra Amtoft til Øsløs utrygge at færdes på for cyklister, fordi de bruges af tung trafik, sagde Lisa Land.

Ønsket om cykelstier blev yderligere begrundet med hensynet til de børn, som skal til og fra skole i henholdsvis Øsløs og Vesløs. Hensynet til deres sikkerhed taler også for cykelstier.

Naja Graugaard peger på andre muligheder i et udbygget net af cykelstier.

- Vi er selv afhængige af bilen og ikke af cyklen, selv om vi ofte tager bilen over korte afstande. Med flere cykelstier kan vi blive mindre afhængige af bilen - og bruge det som et argument for at tiltrække folk til området, siger hun.

Borgmester Ulla Vestergaard kvitterede for underskrifterne med en "tak for engagementet" til initiativtagerne.

- Og tak fordi I udtrykte jeres ønsker. Så må vi se på, hvor vi finder pengene til at gøre noget. Cykelstier og sikre skoleveje er noget, vi prioriterer, sagde borgmesteren dog at love noget.

- Vi skal selv tænke på, at det ikke er nødvendigt, at vi kører over alt, som vi er vant til, sagde Alice Brohus Skriver, repræsentant for Arup og Amtoft med en opfordring til selv at tænke i trafikløsninger, som ikke behøver at koste en masse.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...