Utrygt at have gramsecyklist på fri fod
Politiet fik på få timer onsdag eftermiddag fem anmeldelser fra yngre kvinder som var blevet forulempet af manden
Opdateret kl. 13:47
AALBORG: Gramsecyklisten nåede onsdag eftermiddag og aften at forulempe hele fem kvinder, før han tilsyneladende havde fået sin lyst styret.
I går eftermiddag fra klokken cirka 15.30 til 18.30 blev ikke færre end fem kvinder passet op og befølt af den mandlige cyklist.
Det oplyser vagtchef Poul Badsberg, Nordjyllands Politi, torsdag morgen.
- Vi har haft ekstra patruljer til at rundere i området, men endnu har det ikke givet gevinst. Episoderne er sket dels på stierne ved Universitetsboulevarden, men også på Nørretrandersvej, så har folk set manden eller kender ham, så lad os endelig få det at vide. Det er utrygt at have sådan en fyr gående løs derude, og kvinderne bliver jo forståeligt nok noget forskrækkede, når han forgriber sig på dem, siger vagtchefen
De fem kvinder - alle i 20’erne - som i går anmeldte manden, beskriver ham som 20 til 25 år grønlandsk af udseende med kort, mørkt hår og et lille overskæg. Han er 160 til 170 centimeter høj og almindelig af bygning. Han bærer grå eller beige kasket og er kørende på en hvid cykel.
5. september var der også en gramsecyklist på spil på Gullestrupstien i samme område, og her nåede han på en eftermiddag at befamle tre piger, uden at Politiet fik fat i ham.
Vidner som har set manden, kan kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.