V-foreninger går sammen

Sammenhold gør stærk, og to øjne ser bedre end et.

EMNER 1. april 2012 11:51

Ud fra den devise har to lokale Venstre-afdelinger besluttet sig for at slå sig sammen til én. Det er afdelingerne i Børglum-Vrensted-Løkken og Jelstrup-Rubjerg-Lyngby, der har vedtaget fusionen på nyligt afholdte generalforsamlinger. - Det er vigtigt, at en forening har en vis størrelse for at kunne øve indflydelse og have en funktionsduelig bestyrelse. Allerede i Løkken-Vrå kommunes tid var der et tæt samarbejde mellem de to Venstreforeningerne, så man er ikke fremmede for hinanden, siger Nora Træholt, nyvalgt formand for den nye forening, der hedder Venstre i Løkken-Hundelev. Foruden Nora Træholt består bestyrelsen af Hans Henrik Toft Sørensen (næstformand og kasserer), Ina Mejlholm (sekretær) samt de menige medlemmer Benny Stenkær, Rene Fredborg Nielsen, Carl Duch, Svend Aage Andersen, Jens Juhl og Danilo Jensen.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...