V-formand: Hold dampen oppe
Formanden i Aabybro Venstrevælgerforening, John Hedelund, opfordrede på generalforsamlingen den borgerlige blok i kommunalbestyrelsen om at hjælpe hinanden til at tage initiativer, der kan skabe den vækst, der giver flere skatteindtægter, en fortsat god bosætning og en glad kommune med frivillige ildsjæle.
- Der sker mange gode ting lige nu. Bl.a. en tiltrængt renovering af Aabybro hallen, så vi igen kan være bekendt at invitere folk inden for. Der er også en ny skole på vej, der bygges i Teknologiparken og der sælges byggegrunde. - Det kan vi kun være meget tilfredse med. Men vi skal sørge for, at den udvikling fortsætter. Vi skal holde dampen oppe - ikke kun i Aabybro, men i hele kommunen, siger John Hedelund. På generalforsamlingen, der blev holdt på Gjøl Kro, blev John Hedelund genvalgt som formand og Torben Pedersen, Bent Bagge Nøhr, Per Jeppesen og Anders P. Hvilsom til bestyrelsen. Der var nyvalg af Annette Løkke-Madsen. Suppleanter blev Jesper Rom Andersen og Birgitte Nielsen og revisorer Lars Holt og Bent Bjerre med suppleanterne Jørn Krogsgaard og Ib Nellemann.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.