Våbenhvile i Skivums varmesag
Mere præcis information beroligede til en vis grad kritikere, der ikke ønsker at få huset varmet op via en rørledning fra nabolandsbyen
SKIVUM: Godt 40 dukkede onsdag aften op, da der var kaldt til borgermøde i Skivums Forsamlingshus om det, der ligner et godt tilbud: Billig fjernvarme fra naboerne i Vegger.
Mange vil tage imod tilbuddet, men andre frygter at de bliver tvangsindlemmet i brugerkredsen og står til at betale mange penge for noget, de ikke synes de har brug for. Noget de højlydt har gjort opmærksom på.
Mødet havde deltagelse både fra Vegger Energi, den lokale initiativgruppe samt det ingeniørfirma, der har lavet udkast til projektet, der kræver deltagelse af mange husstande for at blive til noget.
Til stede var også byrådsmedlem og formand for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro (S), der opfordrede Energi Veggers bestyrelse til at ansøge kommunen om en garanti hvori man gør det klart, at man ikke vil tvinge brugere i Skivum til at købe varmen.
Det stillede kritikerne sig umiddelbart tilfredse med, og mødet endte i en noget bedre stemning end det begyndte.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.