Våd sejlads for gaster ombord på fastelavnsbåd
De to musikere opgav allerede ved middagstide og gik fra borde i Ravnkilde.
Næsten lige fra fastelavnsbåden IK Sylvia lørdag morgen klokken 9 stævnede ud fra foreningshuset i Bygaden i Ravnkilde til den returnerede i havn sidst på eftermiddagen, øsede det ned over de godt 10 gaster ombord under deres rundtur til både Skaarup, Ravnkilde, Fyrkilde og Ladelund. Så allerede ved middagstid måtte de to musikere ombord, Hanne Frydenlund på harmonika og Knud Nørgaard på guitar give op i regnvejret og stige fra borde. Det betød, at den planlagte fest sidst på dagen for Knud Nørgaard i anledning af hans 25 års jubilæum som musiker ombord på fastelavnsbåden må udsættes til et senere tidspunkt. I stedet måtte han i første omgang nøjes med to flasker god rødvin som foreløbig belønning. I år blev der i løbet af dagen samlet i alt 6.700 kr. lidt mindre end rekordbeløbet på 7.130,50 kr. i fjor.
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.