Vækst og Viljepris til Nordmark Maskinfabrik
Erhvervslivet belønnede industrivirksomhed for en modig strategi med opkøb og ny fabrik. Opdateret 11.10
Ejnar Jacobsen er direktør fra Nordmark Maskinfbrik A/S og har vist virkelig vilje til at få sin virksomhed til at vækste. Derfor modtog han fredag Frederikshavn Erhvervsråd pris Vækst og Viljeprisen. Nordmark Maskinfabrik bearbejder store emner til vindmølleindustrien og har både Vestas og Siemens som kunder. Desuden bearbejder man motorer til Man Diesel & Turbo. Udover at have bygget en stor fabrik i Sæby, har Nordmark Maskinfabrik overtages Vestas Fabrik i Skagen og et stort anlæg i Hedensted. Man er gået fra 30 ansatte til 78 ansatte de seneste år. Sådan lød motiveringen for prisen: Virksomheden har trods store udfordringer formået at øge omsæt-ning og antal ansatte dramatisk. Som en stor underleverandør til MAN Diesel blev virksomheden hårdt ramt, da man besluttede at lukke motorproduktionen på MAN. Men frem for at rebe sejlene og skære drastisk ned, er man gået den stik modsatte vej, og har med ukuelighed og optimisme vist en enorm vilje til netop vækst ved at iværksætte en række initiativer i kølvandet på den truende krise. Virksomheden har investeret omkring 70 millioner kr. i ny 5000 m2 stor fabrikshal samt nye maskiner. En enorm investering og sats-ning for en virksomhed af den størrelse. For mindre end et år siden investerede man yderligere et tocifret millionbeløb, da man overtog Vestas' maskinhal i Skagen. For mindre end ½ år siden investerede man igen et tocifret million-beløb, da man overtog Ertech Stål i Hedensted. Denne virksomhed havde i 2007 17 ansatte. I 2009 var tallet steget til 29 ansatte. I 2011 nåede man 40 ansatte. Her i 2012 har man nået 78 ansatte! - 50 i Sæby, 8 i Skagen og 20 i Hedensted! Fremtiden for denne virksomhed ligger ikke mindst indenfor bear-bejdning af store emner til vindmølleindustrien, og landingen af en kæmpeordre fra Siemens var medvirkende til, at virksomheden og-så i 2010 var at finde på listen over nordjyske gazellevirksomheder - hvilket var fjerde år i træk! Med den seneste investering i fabrikken i Hedensted, har virksom-heden samtidig investeret i fremtidens vindmøllebearbejdning - man fortsætter produktionen i Sæby og Skagen som hidtil, og udvi-der med kapacitet til de største vindmølleemner i produktionen i Hedensted. Sæby Erhvervsforening er stolte af at kunne pege på en traditionel industrivirksomhed, der med stor vægt på klassiske dyder som kva-litet og præcision tjener som rollemodel for andre, og viser at det i høj grad kan lade sig gøre at forene det traditionelle med det mo-derne - og drive en industriel virksomhed i dagens Danmark med stor succes! Det er mig således en stor ære, at bede direktør Ejnar Jacobsen - med virksomheden Nordmark Maskinfabrik A/S - komme på sce-nen og modtage Vækst og Vilje prisen. STORT tillykke med prisen!
Få adgang første måned for kun 49 kr.
Prøv Nordjyske nuAllerede abonnent? Log ind
Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.