Vælgermøde i forbindelse med Skolevalg 2017

Karsten Lauritzen (V), skatteminister, er med i det politiske panel på Privatskolen.Arkivfoto: Lars Pauli
Karsten Lauritzen (V), skatteminister, er med i det politiske panel på Privatskolen.Arkivfoto: Lars Pauli Lars Pauli

På Privatskolen i Frederikshavn afholdes der vælgermøde i forbindelse med Skolevalg 2017, og mødet finder sted mandag den 23. januar fra klokken 9.50 til 11.00.

Skatteminister Karsten Lauritzen (V), folketingsmedlem Bjarne Laustsen (S), Frederikshavns borgmester Birgit Hansen (S), samt den nye borgmesterkandidat Jytte Høyrup (V) vil være til stede.

Foruden eleverne fra skolens egne 8., 9. og 10. klasser er der også inviteret enkelte klasser fra de nærliggende folkeskoler.

Alle klasserne er tilmeldt www.skolevalg.dk.

Statsministeren udskrev SKOLEVALG den 16. januar 2017.

Valgkampen kører i tre uger, hvor eleverne skal arbejde med deres mærkesager, så de bliver demokratiske superbrugere. Over hele landet skal skoleeleverne afgive deres stemme den 2. februar 2017.

Resultatet af dette Ungevalg vil blive offentliggjort i landets medier.

Alle klasser har udarbejdet et enkelt spørgsmål til panelet, der omhandler skolevalgets mærkesager m.m.

- Vi håber på en sjov, konstruktiv og god debat, hvor eleverne kan få belyst mange af deres spørgsmål, så de sætter krydset ved det rigtige parti den 2. februar.

- Det er eleverne på Privatskolen i Frederikshavn, der står for dette arrangement, lyder det i en pressemeddelelse fra Privatskolen i Frederikshavn.

Forsiden